UgensErhverv.dk
Multimedieskat bremser byggerietMultimedier som f.eks. mobiltelefon og bærbar pc e

Multimedieskat bremser byggeriet

Virksomheder, der overvejer at indføre mobile løsninger til medarbejderne, sætter projekterne i bero på grund af multimedieskatten

19-05-2010

I takt med, at danske lønmodtagere afleverer deres arbejdsgiverbetalte multimedier tilbage for at slippe for multimedieskatten, stiger bekymringen for en opbremsning i virksomhedernes it-udvikling hos erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri.

På trods af, at skatteministeren afviser, at multimedieskatten er så forhadt, som nogen ville gøre den til, så rammer beskatningen de små virksomheder og virksomhederne i byggeriet hårdt og i Dansk Byggeri er man ærgerlige over, at skatten hæmmer virksomhedernes digitale udvikling.

I det lille firma Maler Steen har multimedieskatten bremset den digitale udvikling totalt. Firmaet vil gerne have de ansatte, til at indberette deres timer digitalt, men det vil kræve at medarbejderne har det rette it-udstyr til rådighed og så skal medarbejderne beskattes. I så fald vil medarbejderne have deres arbejdsgiver til, at kompensere for udgiften og det vil medføre en stor merudgift for den lille virksomhed.
- Multimedieskatten er en bremseklods for den videre udvikling af virksomheden, vi føler os fastlåst og den fungerer ikke i praksis, fortæller Thomas Maj, chef hos Maler Steen.

”fortsætter…”





Dansk Byggeri har tidligere være ude med kritik af multimedieskatten og er fortsat bekymrede over situationen.

- Det handler ikke kun om det økonomiske aspekt men om, at mulighederne for at udvikle og optimere processer gennem brugen af it i byggebranchen bremses, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

- Multimedier som f.eks. mobiltelefon og bærbar pc er utrolig vigtige redskaber for byggebranchen der arbejder på mange og forskellige arbejdspladser, ofte langt fra firmaets hjemmeadresse. Skal branchen kunne udvikle sig og være effektiv kræver det at medarbejderne deltager i den løbende kommunikation om f.eks. materialebestilling, kvalitetssikring og indberetning af data til sagsstyringen.

Derfor er det foruroligende, når vores medlemmer giver udtryk for, at de føler sig nødsaget til, at opgive udviklingen og brugen af multimedier. Byggebranchen har brug for digitale løsninger, for sikre deres fremtidige konkurrenceevne og styrke produktiviteten, siger Michael H. Nielsen.

tøtte

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med