UgensErhverv.dk
Flere brolæggere går på pensionBrolæggerlaugets nyvalgte bestyrelse.

Flere brolæggere går på pension

Brolæggerlauget opfordrer virksomhederne til at uddanne nye brolæggere

17-05-2010

- Inden for en periode på 5 år er mange af de nuværende brolæggere gået på pension. Det giver et stort efterslæb af faglærte brolæggere, og derfor må vi, også i svære tider, kende vores ansvar for at uddanne nye lærlinge, sagde Brolæggerlaugets oldermand, Claus Erik Johnsen på laugets generalforsamling forleden.

Antallet af nye lærlinge til brolæggerfaget er faldet med ca. 20 pct., hvilket skal ses i lyset af den kraftige nedgang i økonomien. Oldermanden tror, at den nye tilskudsordning, der indebærer et tilskud på 50.000 kr. pr. lærekontrakt, vil sætte skub i flere lærekontrakter.

På generalforsamlingen blev der også stillet skarpt på den manglende vedligeholdelse.

- Fortove med strittende kanter og dybe huller i asfalten er et billede mange borgere i landets kommuner kan nikke genkendende til. Det kan vi også i Brolæggerlauget og vi undrer os over, at kommunerne ikke prioriterer vedligeholdelsen højere.

De skæve fliser betyder helt konkret flere brækkede ben, og hullerne i asfalten belaster både bilerne og trafiksikkerheden, konstaterer Claus Erik Johnsen.

- Vi kan se i kommunernes budgetter, at der bliver skåret kraftigt på vedligeholdelsen af fortove og veje. Det er alt for kortsigtet og kan meget vel blive dyrere for kommunerne i den sidste ende.

Når en kommune undlader at lappe hullerne i vejene, så vil bilerne gøre hullerne endnu større, samtidig vil der trænge vand ned og underminere bærelaget. Efter en vinter griber ødelæggelserne om sig, fordi frossen vand fra det underliggende lag udvider sig og laver buler i vejen.

- Vi får meldinger om, at vinterskaderne i år er større end nogensinde. Det skyldes selvfølgelig en mere streng vinter end normalt, men ved at udsætte reparationerne bliver skaderne blot endnu større. Kommunerne kan altså spare penge ved at gribe tidligere ind, siger Claus Erik Johnsen.

På trods af lavkonjunktur kan Brolæggerlauget med tilfredshed konstatere, at medlemstallet stort set er uændret i forhold til året før. 64 virksomheder er medlem af Brolæggerlauget, som næste år kan fejre 125-års jubilæum.

Om Brolæggerlauget:
Brolæggerlauget (Brolægningssektionen) er en landssammenslutning af brolæggermestre og brolægningsentreprenører med medlemskab af Dansk Byggeri.
Brolæggerlauget varetager medlemmernes specielle interesser og søger at fremme det kollegiale sammenhold.
Brolæggerlauget arbejder for at sikre de bedst tænkelige uddannelser for lærlinge samt efteruddannelse for brolæggersvende og brolægningsarbejdere. Brolæggerlauget forhandler egne overenskomster og akkordforhold, og deltager desuden i mæglinger og voldgifter


På billedet ses den nyvalgte bestyrelse i Brolæggerlauget som består af følgende medlemmer (fra venstre) Niels Otto Nielsen, C. C. Brun Entreprise A/S, oldermand Claus Erik Johnsen, Faxe Brolægning A/S, viceoldermand Karsten Gram, Esbjerg Brolægning, brolæggermester Lars Bak Hansen, Hansen & Rasmussens Eftf., direktør Peter Krogh Thomsen, P.P. Brolægning A-S, direktør Stef Heykoop, Dan Jord A/S.

tøtte

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med