UgensErhverv.dk

Udlejere vil renovere

Udlejere ønsker fart på renoveringen af boligmassen

17-05-2010

Udlejere af den private del af den danske boligmasse ønsker at få gennemført en lovgivning, der gør det praktisk muligt at gennemføre energirenoveringer af deres ejendomme, og dermed at bidrage til en reduktion af CO2 udslippet. Derfor opfordrer landsorganisationen Danske Udlejere nu socialminister Benedikte Kiær til at nedsætte et eller genoplive Forenklingsudvalget med henblik på at få gennemført enkle lejeretslige regler for energirenovering.

- Vi ønsker at være med til at skabe et bedre og mere energirigtigt miljø i vores udlejningsejendomme. På den måde kan vi, sammen med lejerne, være med til at øge kvaliteten af lejemålene og nedbringe CO2-udslippet.
Vi ønsker, at energirenoveringerne skal ske på en økonomisk forsvarlig måde, og at der samtidig gennemføres afbalancerede lejeberegningsreglerne. Sker det på en måde som både udlejere og lejere finder attraktive, vil vi se et boom i renovering af ejendommene, siger formanden for Danske Udlejere, advokat Keld Frederiksen, Vinderup.

Den holdning fik opbakning på organisationens netop gennemførte delegeretmøde.


”fortsætter…”




Keld Frederiksen slår fast, at skal medlemmernes interesse for at reducere energiforbruget i udlejningsejendommene fastholdes, er det nødvendigt, at der gennemføres en bedre lovgivning. Det forberedende arbejde kan ske ved at genoplive Forenklingsudvalget og supplere udvalgets kommissorium til også at omfatte energibesparende foranstaltninger.

Danske Udlejere var indtil for nylig kendt under navnet Jydske Grundejerforeninger, stiftet i 1899. Da medlemsskaren nu også omfatter medlemmer på Sjælland og Fyn ændredes navnet til Danske Udlejere. Hovedkontoret er beliggende i Århus.

Danske Udlejere er en høringsberettiget landsforening og en paraplyorganisation for 28 foreninger med godt 4.000 medlemmer, der spænder fra udlejere med få lejligheder til udlejere med flere hundrede private boliger.

tøtte

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med