Utraditionelle koncepter skaber travlhed hos Tønder-entreprenør
14-05-2010
Kjelkvist A/S har valgt en anden vej end de fleste, når det kommer til belægning og haveanlæg. Rådgivning, projektering og mindst tre alternative forslag er gratis, og kunden kan også vælge selv at deltage i arbejdet.
Entreprenør Bo Kjelkvist har travlt og han mener selv, at en væsentlig del af grunden ligger i virksomhedens satsning på kundetilpassede og noget utraditionelle koncepter.
- Det starter altid med et første besøg, hvor kunden fortæller om sine overvejelser og ønsker. Der bliver som regel også udstukket en økonomisk ramme, siger han. Ved samme lejlighed deler entreprenøren ud af sine erfaringer og forslag, hvorefter han sætter sig til tegnebordet. Hele den første del er uforpligtende og omkostningsfri – også tegnearbejdet, som man ellers typisk må betale for, siger Bo Kjelkvist, der sætter en ære i at udarbejde mindst tre forslag, når en mulig kunde eksempelvis ønsker sig en ny indkørsel, terrasse eller have.
- Forslagene spænder over ét med udgangspunkt i kundens egne idéer, ét
med udgangspunkt i vore idéer samt ét, der måske er lidt vovet. På den måde bliver kunderne ofte inspireret til det, de virkelig ønsker sig, fortæller entreprenøren, der til potentielle kunder typisk udleverer fem-seks adresser, hvor virksomheden tidligere har udført opgaver.
- Så kan de selv se, hvordan arbejdet er udført, og hvordan det måske
kommer til at se ud hjemme hos dem selv, fortsætter entreprenør Kjelkvist. Han mener, man bør bruge en del tid på denne proces.
- Det ville være ærgerligt at ofre penge på en løsning, man i sidste ende ikke selv kan lide. Modsat en ny bil kan man jo ikke prøvekøre sin ny terrasse, tilføjer han.
”fortsætter…”
Hvis man efter første fase ønsker et samarbejde med Kjelkvist, er der også flere muligheder. Ulig de fleste kolleger i branchen giver man kunden mulighed for selv at deltage i arbejdet og dermed spare penge.
- Det kunne være demontering af gamle fliser og tilskæring af nye, eller måske kan man lære at pigge sten. Der er mange muligheder for selv at hjælpe til, vurderer entreprenøren. Man kan også leje eller låne virksomhedens materiel.
Et andet utraditionelt koncept er, at Kjelkvist selv hjemtager skibscontainere med granit fra Sydøstasien.
- Granit er populært, eksempelvis i kombination med betonfliser. Ved at aftage hele containere kan vi levere til konkurrencedygtige priser og ofte uden ventetid, siger entreprenøren, der nu lagerfører større mængder kinesisk granit. Og man kan med fordel få hugget efter individuelle ønsker derude, oplyser han.
Kjelkvist A/S, der beskæftiger 20 medarbejdere, er etableret gennem en fusion af Bo Kjelkvists entreprenørforretning, stiftet i 1995,og partnerne Poul Erik Lorenzen og
Gert Nissens firmaer. Virksomheden løser en lang række opgaver lige fra kloakering til udgravnings- og jordarbejde, opbrydning, beton- og støbeopgaver samt belægnings- og anlægsgartnerarbejde
tøtte
Lad os gøre det sammen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Dansk importør af Bobcat
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med