UgensErhverv.dk

Nedrivning er for specialister

Dansk Byggeri afviser K-udspil om at lade kontanthjælpsmodtagere nedrive forfaldne huse i udkantsområder

06-05-2010

Det konservative folketingsmedlem Jacob Axel Nielsen foreslår nu, at kontanthjælpsmodtagere skal til at rive huse ned for kommunerne i Udkantsdanmark og henviser til, at der er 10.000 boliger i Udkantsdanmark, som trænger til at blive revet ned. Derfor foreslår han, at de huse, som kommunen selv ejer, kan rives ned af kontanthjælpsmodtagere. Og det kan samtidig være aktivering, mener Jacob Axel Nielsen.

Dansk Byggeri mener som en branche med høj ledighed, at det som udgangspunkt er positivt, når man fra politisk side kommer med nye forslag til, hvordan vi sikrer øget beskæftigelse på opgaver, der alligevel skal foretages - og hermed slå to fluer med ét smæk.
- Men når det så er sagt, så vil det konkrete forslag fra Jacob Axel Nielsen give langt større problemer end løsninger, og det giver ingen mening at føre den idé ud i livet.

Det skyldes flere ting, der både handler om hensyn til miljø, arbejdsmiljøet og den konkrete udmøntning, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen fra Dansk Byggeri.

”fortsætter…”




- For det første er nedrivning ikke bare lige noget ”man gør”. Når man nedriver huse, er det vigtigt, at miljøhensyn foregår efter de principper, der sikrer en høj genanvendelse af nedrivningsmaterialer og affald.

I Danmark har vi én af de højeste genanvendelsesprocenter på affald og nedrivning, og den grønne linje skulle gerne fortsætte. Det er vi sikre på, at Jacob Axel Nilsen som klima- og energiordfører også vil være interesseret i. Det er ikke noget, som de pågældende kontanthjælpsmodtagere kan komme direkte ind fra gaden og håndtere, da det forudsætter en høj viden om affaldshåndtering, materialer og genanvendelse, siger Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeri påpeger desuden, at et andet væsentligt problem er hele arbejdsmiljødelen.

- Det er et væsentligt problem med arbejdsmiljøet i forslaget, da kontanthjælpsmodtagere ingen uddannelsesmæssige forudsætninger har for nedrivning, og derfor øges risikoen for arbejdsulykker markant – især fordi nedrivning er hårdt fysisk og kræver brug af maskiner mv. Derfor er nedrivningsbranchen ikke en branche, der er specielt egnet til aktivering uden grundig oplæring siger Mette Møller Nielsen.

Endelig er der selve problemet med, hvordan Jacob Axel Nielsen vil udmønte aktiveringen i praksis i forhold til, hvem der skal være arbejdsgiver, påtage sig indslusningen af kontanthjælpsmodtagerne, oplæring mv.
- Spørgsmålene er mange, for hvordan skulle det foregå i praksis? Hvem skulle have ansvaret for øget risici for arbejdsulykker? Hvem skulle have ansvaret for oplæring? Vi må derfor som branche skyde denne idé til hjørne, da den slet ikke vil fungere i virkelighedens verden, understreger Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef.

tøtte

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner