UgensErhverv.dk

Uønskede logerende i kloakken

Kloakkerne kan være anledning til dårlige overraskelser for nogle nybagte husejere

05-05-2010

Når man flytter i nyt hus, gælder det om at tjekke kloakkerne grundigt, så man slipper for at have rotter som logerende. Kloakkerne kan således være anledning til dårlige overraskelser for nogle nybagte husejere.

- Den traditionelle huseftersynsordning fokuserer nemlig på at finde fejl på de synlige konstruktioner, men kloakken der ligger godt gemt nede i jorden, skænker man ofte ikke en tanke, fremhæver Jørn Berner Petersen, formand for Kloaksektionen i Dansk Byggeri.

- Mange steder ligger der kloakrør fra før 1970, og de har ofte udtjent deres værnepligt. Det resulterer i, at de gamle betonrør forvitrer eller går i stykker på grund af bevægelser i jorden, og det er lige, hvad rotterne leder efter, fortæller Jørn Berner Petersen.

”fortsætter…”



For at kunne yngle har rotten brug for at kunne bygge en rede uden for kloakken, og da der er dejligt fredeligt mellem kloakken og overfladen og jordoverfladen, bygger den som regel reden her. Redematerialerne henter den ved at grave sig op til jordoverfladen, og det er som regel sådan, boligejerne opdager, at der er uønsket liv under græsplænen.

- En autoriseret kloakmester vil meget hurtigt med sit tv-udstyr kunne konstatere, hvor fejlen ligger og kunne sætte en reparation i gang. Reparationen af det enkelte hul er desværre sjældent nok, da det ofte er et udtryk for rørenes generelle dårlige tilstand.
I forbindelse med hussalg vil det derfor være et godt salgsbilag for sælger at have en tv-inspektionsrapport liggende sammen med tilstandsrapporten. Prisen bør ikke være afskrækkende da, de fleste ejendomme kan inspiceres for 3.000-5.000 kr incl. Moms. Det kræver dog adgangsmuligheder i form af brønde.

En inspektionsrapport vil gøre køberen mere tryg ved handlen, og både sælger og køber kan undgå ærgrelser og slagsmål, når man har vished for, at også kloakken er i orden, siger Jørn Berner Petersen og understreger, at hvis man vælger at få foretaget en tv-inspektion, bør man få den foretaget af et certificeret og autoriseret kloakmesterfirma, hvor man er sikker på kvaliteten af den udførte tv-inspektion

Dansk Byggeris kloaksektion kan være behjælpelig med at anvise certificerede firmaer.

tøtte

Se Kloaksektionens medlemsliste her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod