UgensErhverv.dk

Har forbedret resultatet trods lavsæson

Træproducenten Moelven kan se tilbage på et ganske godt første kvartal med klart forbedret driftsresultat

27-04-2010

Moelven har som alle andre mærket den sædvanlige lavsæson i byggeriet og tilhørende lav efterspørgsel i første kvartal af 2010. Koncernen vurderer dog, at der er en antydning til en øget markedsaktiviteten, og koncernens samlede produktion har i grove træk været på samme niveau som i 2009.

Driftsresultatet er imidlertid betydelig forbedret sammenlignet med året før, viser årets første kvartalsregnskab.

Driftsindtægterne for årets første kvartal er øget marginalt sammenlignet med sidste år og endte på 1476,8 mio. norske kr. (1456,2 i 2009). Driftsresultatet blev på 22,2 mio. norske kr. (minus 90,1).

Dette driftsresultat inkluderer en indtægt på 22 mio. norske kr. der knytter sig til pensionsafsætninger, således at den reelle forbedring i driftsresultatet fra ordinær drift er på 90 mio. norske kr. sammenlignet med første kvartal i fjor. Forbedringen skyldes hovedsagelig realiserede omkostningsbesparende tiltag samt en positiv prisudvikling for enhederne Timber og Wood.

- Vi ser at de kapacitetstilpasninger og omkostningsreducerende tiltag som var under planlægning i fjor nu er gennemført. Koncernens omkostningsstruktur er dermed bedre tilpasset det nuværende aktivitetsniveau. Tiltagene har virket som de skal, siger koncernchef Hans Rindal.

Han tilføjer:

- Det hører også med til billedet, at vi har en hård vinter bag os. I enkelte områder, både i Norge og Sverige, har vinteren været betydelig koldere og mere snerig end normalt. Dette har givet en udfordrende driftssituation for flere af koncernens enheder, både fordi kulden giver driftsforstyrrelser, øget slitage på produktionsudstyr og øgede omkostninger til snerydning, siger Hans Rindal.





Koncernchefen ser dog lyst på fremtiden.

- Resultatbunden for koncernen blev nået på samme tid sidste år. Markedet bevæger sig i rigtig retning, men fra et lavt niveau. Det er nu tid til at begynde at tænke mere offensivt igen. Vi har nu igen et normalt investeringsniveau, efter en periode med fokus på omkostningsnedskæringer, afslutter Rindal.

Gode fremtidsudsigter
Første kvartal har udviklet sig i tråd med bestyrelsens forventninger. Byggeaktiviteten og efterspørgslen efter træbaserede byggematerialer er dog fortsat på et lavt niveau, men enkelte positive signaler ses. For enheden Byggesystemer ser man nu en forbedret ordretilgang, men med stærk konkurrence og pres på priserne.

For resten af 2010 forventer bestyrelsen fortsat stabile markeder for rehabilitering, ombygninger og tilbygninger, en noget øget aktivitet indenfor nybyggeri samt en moderat resultatforbedring sammenlignet med sidste år.

-los

Brochurer

Ingen plan for privates fjernelse af asbesttage

Ingen plan for privates fjernelse af asbesttage

Beskæftigelsesministeren vil i efteråret forhandle med aktuelle aktører og partier om at lempe reglerne

Ingen krav om solceller på nybyggeri

Ingen krav om solceller på nybyggeri

Regeringen vil dog give kommunerne mulighed for at stille krav om, at nybyggeri er forberedt til etablering af solceller på egnede tagflader

70 kilometer kabel lægges i jorden på Sjælland

70 kilometer kabel lægges i jorden på Sjælland

Entreprenørfirmaet Nordkysten har fået tildelt opgaven af Energinet. Den omfatter i alt 69,5 kilometer kabelanlæg, der skal etableres på Midt- og Østsjælland som et led i udbygningen af Danmarks el-transmissionsnet

James Hardie sælger Fermacell for over 6 milliarder kroner

James Hardie sælger Fermacell for over 6 milliarder kroner

Den schweiziske byggekoncern Holcim køber Fermacell for 6,28 milliarder kroner af James Hardie, der samtidig lukker sin europæiske fibercementforretning