Nu høster Middelfart Kommune fordelene ved ESCO-projekt
22-04-2010
I løbet af halvandet år har vi i samarbejde med privat ESCO partner investeret i så mange energitiltag, som det ellers ville have taget måske 10 år at få ført ud i livet med isolerede løsninger. På denne måde opnår vi godt 20 pct. i energibesparelser allerede i 2010 i stedet for i 2020, siger Plan- og byggechef i Middelfart Kommune om samarbejdet.
”Middelfart-modellen” benyttes foreløbigt i ti kommuner, der skeler til de positive erfaringer fra Middelfart Kommune, hvor en investering på 44 mio. kr. fra og med 2010 nedbringer kommunens samlede energiforbrug i bygningsmassen med 21 pct.. Energirenoveringen omfatter alle kommunens 97 bygninger med et samlet areal på 180.000 kvm.
En anslået årlig besparelse på minimum 4 mio. kr. betyder alt i alt, at investeringen er tilbagebetalt inden for 10-11 år. Når sidste afdrag på lånet er betalt, går besparelsen direkte i kommunekassen.
ESCO partneren Schneider Electric Buildings Denmark A/S træder ind og betaler differencen op til 4 mio. kr., hvis den garanterede besparelse ikke nås.
Fra efteråret 2008 til april 2010 er alle anlægsinvesteringerne ført ud i livet, og de to parter i samarbejdet forventer, at garanti- og opfølgningsperioden vil løbe indtil 2014.
”fortsætter…”
Plan - og byggechef Jørgen Knudsen fremhæver, at de besparelser der er opnået er vedvarende besparelser år for år, hvilket jo netop er forudsætningen for at Schneider Electric Buildings Denmark A/S, som ESCO partner vil binde an med en økonomisk garanti.
ESCO modellen kan ifølge Jørgen Knudsen løsne de ellers snærende bånd, som bidrager til det stigende efterslæb i vedligeholdelsen af offentlige skoler, institutioner, plejeboliger mv. Således var situationen også i Middelfart, da man i 2006 besluttede sig for at få kortlagt energiforbruget i alle kommunens 97 bygninger.
Forundersøgelsen afdækkede de vigtigste årsager til energitabet, og afslørede store forskelle fra bygning til bygning.
- Det understregede behovet for at lægge en samlet plan for hele bygningsmassen, frem for at fortsætte med enkeltstående renoveringer af de enkelte bygninger, siger Jørgen Knudsen. Middelfart Kommune vurderede ikke på egen hånd at kunne løfte opgaven, og valgte derfor at indgå et formaliseret partnerskab om udførelse med det daværende TAC A/S - nu Schneider Electric Buildings Denmark A/S.
Hos Schneider Electric Buildings Denmark A/S mener forretningsområdedirektør for Energy Solutions Morten Dahl, at Middelfart-projektet har været det bedst tænkelige pionerprojekt.
- Et skoleeksempel på godt partnerskab, hvor begge parter fra starten har haft samme interesser og formået at justere projektet undervejs. Begge parter var klar over, at man ville få uventede problemer undervejs. Der var enkelte bygninger, som ikke kunne levere den forventede besparelse, så vi måtte justere andre steder for at få hele projektet til at gå op, forklarer Morten Dahl.
Brancheforeningen Dansk Byggeri vurderer, at der alene i offentlige bygninger er et potentielt marked for energirenovering på 12-15 mia. kr., og ser derfor ESCO modellen som en døråbner herhjemme som i Sverige, hvor offentlige ESCO projekter i 2007 beløb sig til en halv mia. danske kroner.
Ifølge DTU- Byg kan den offentlige sektor reducere sit energiforbrug med 74 pct. i 2020, i forhold til 2006 ved at igangsætte rentable energispareprojekter. Beregningerne viser, at investeringsbehovet for at gennemføre disse energibesparelser er 2,9 milliarder kr. om året, mens besparelsen i energiudgifter er 3,8 mia. kr. om året.
tøtte
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering