Vinteren var dyr for Vejdirektoratet med et merforbrug i forhold til budgettet på 83 pct.
20-04-2010
Vejdirektoratets vintervagter har haft mere end almindeligt travlt denne vinter. Faktisk er vinteren 2009/10 den hårdeste, siden Vejdirektoratet begyndte at registrere de detaljerede tal for vinterens gøren og laden, og det har kostet ressourcer og mandetimer på vejene.
I vintertjenesten arbejdes der med begrebet normalvinter, der som udgangspunkt er et gennemsnit af de seneste 10 vintre. I en normalvinter vil der være cirka 100 landsdækkende saltninger, 170 timers snerydning per 100 km spor og et samlet saltforbrug på 55.000 tons.
Vinteren 2009/10 skulle dog sprænge stort set alle rekorder. Vejdirektoratet har været ude på 138 landsdækkende saltninger, heraf var 100 af dem efter 1. januar. Direktoratet har brugt 440 timer på snerydning per 100 km vej og sidst men ikke mindst er der brugt 133.075 tons salt.
- Vi har haft en vinter med aktivitet langt over gennemsnittet. Alligevel kan vi nu se tilbage på de seneste måneder og med glæde konstatere, at vores vintertjeneste også er klar til at tage fat, når det virkelig gælder. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med, siger Freddy Knudsen, fagkoordinator for vintertjenesten i Vejdirektoratet.
”fortsætter…”
- Det kan ikke komme bag på nogen, at vi har haft rigtig travlt med at rydde sne og is denne vinter. Vi har brugt mange timer på vejene. Det startede ellers meget stille i oktober og november med ekstraordinær lav aktivitet, men så gik det ellers løs i december og saltmaskinerne har stort set været i brug indtil midten af marts måned. Det er usædvanligt.
Vi prioriterer trafikanternes sikkerhed meget højt, og derfor har vi været nødt til at bruge rigtig meget salt, når vintervejret arter sig som det gjorde denne vinter, fremhæver Freddy Knudsen.
- Vinteren har også været dyr for Vejdirektoratet – der var budgetteret med 100 mio. kr. til saltning og snerydning i vintertjenesten, men vi har haft et merforbrug på 83 pct. Derudover kommer der udgifter til udbedring af de skader det hårde vintervejr har medført – skaderne er alt fra ødelagt vejudstyr, til ekstra mandetimer og til huller i asfalten. Disse skader er vi i Vejdirektoratet i gang med at udbedre, oplyser Freddy Knudsen.
Fra næste vinter har Vejdirektoratet valgt at samle de operative vintertjeneste ét sted i landet – i Aalborg. Vejdirektoratet har udviklet og tager ny teknologi i brug, som automatiserer og understøtter overvågningen af vejnettet samt glatførebekæmpelsen.
- Ved at samle vintervagten ét sted i stedet for seks steder sikrer vi et højt fagligt miljø samt bedre muligheder for en mere målrettet dialog med bl.a. Meteorologisk Institut og andre eksterne partnere, siger Freddy Knudsen.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner