UgensErhverv.dk

Dansk Byggeri på europæisk klimamission

For Dansk Byggeri samler klima-indsatsen sig især om nogle ganske konkrete og handlingsorienterede elementer

20-04-2010

Byggeerhvervet er parat til at påtage sig en ledende rolle i forhold til at realisere energirigtige løsninger, så det ambitiøse mål om et fossilfrit samfund kan nås.

Det understregede direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri forleden på konferencen ”Bygningernes bidrag til en fossilfri fremtid”.

- Men, sagde Michael H. Nielsen, der er behov for, at vi taler mere præcist om begreberne, når vi diskuterer potentialerne.
I øjeblikket taler vi om besparelsespotentialer i en pærevælling, sagde direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, og foreslog at sondre mellem det tekniske potentiale, som handler om teknologi, det økonomiske potentiale, som handler om rentabilitet og endelig det adfærdsmæssige potentiale, som handler om holdninger, sikkerhed og ansvarlighed.

”fortsætter…”



For Dansk Byggeri samler den kommende indsats sig især om nogle ganske konkrete og handlingsorienterede elementer, som bør iværksættes for at stimulere såvel løsninger på det tekniske som det adfærdsmæssige område.

Dansk Byggeris ønsker og anbefalinger kan oplistes i følgende politikker:
- Bedre energimærker som blandt andet synliggør CO2-belastning
- Skærpede komponentkrav til eksisterende bygninger
- Decentrale anlæg som supplement til selskaberne
- Det offentlige som frontløber for at modne markedet
- Ændringer i fjernvarmeværkernes tarifsystem
- Øgede kompetencer i erhvervet gennem uddannelse og forskning

Michael H. Nielsen understregede, at Danmark kun udgør 2 pct. af det europæiske marked. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark bliver meget bedre til at orientere os mod Europa og lære af de mange erfaringer, som også gøres i andre lande. Han pegede her på behovet for en bedre formidling på tværs af grænserne og for, at forskning og uddannelse i højere grad bliver koordineret på europæisk plan.

- Der er en tendens til at tænke for snævert i nationale projekter, og vi er nødt til at engagere os yderligere i den europæiske dagsorden, sagde Michael H. Nielsen.


Det var Europakommissionens repræsentation i Danmark som var vært ved konferencen om ”Bygningernes bidrag til en fossilfri fremtid”. Konferencen var arrangeret i samarbejde med Klima- og Energiministeriet og Dansk Byggeri.

På konferencen betonede klima- og energiminister Lykke Friis, at hun afventede klimakommissionens rapport til efteråret, men ikke havde til sinds at skrue ned for ambitionerne.
- Vi skal arbejde frem mod, at alle nye bygninger på sigt bliver energiproducerende, sagde Lykke Friis.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod