Stor interesse for konference om energirenovering af lejeboliger
19-04-2010
Der er behov for at skabe positive incitamenter for energirenovering af såvel almene som private lejeboliger. Med en konference den 22. april søges der i branchen svar på spørgsmålene: Hvad gør vi – og hvordan får vi råd?
Et af målene med konferencen er et nyskabende samarbejde på tværs af almene og private ejendomme med fokus på fælles udfordringer og fælles løsninger. Med energirenoveringer af almene og private boliger bør det nemlig være muligt via samarbejde at opnå både energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere.
For ejere og administratorer af boligudlejningsejendomme er udfordringen på samme tid at få tilfredse beboere, sund økonomi i ejendommen og reelle energibesparelser. Der har været en overvældende interesse for konferencen, som hurtigt blev overtegnet. Konferencen holdes i DGI-byen i København og arrangeres af Ejendomsforeningen Danmark, AlmenNet og Bygherreforeningen.
Udlejningsboligerne udgør omkring 1 mio. lejemål og står for op imod 10 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark, dermed er lejeboliger et meget vigtigt fokusområde i forhold til reduktion af CO2-udledningen. Og der er inden for branchen stor interesse for energibesparende initiativer.
- Alle beregninger tyder på, at de samfundsmæssige ambitioner om reduktioner af CO2-udledningen kun kan indfries, hvis der sker en betydelig forbedring af den eksisterende bygningsmasse. Det årlige nybyggeri udgør mindre end 1 procent, og meget lidt eksisterende byggeri nedrives. Derfor er det afgørende at få taget fat på de ældre ejendomme, forklarer Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, der er medarrangør af konferencen.
”fortsætter…”
Klima- og energiminister Lykke Friis indleder konferencen. Og potentialet for energirenovering i alment og privat udlejningsbyggeri præsenteres af adm. direktør Jesper Nygård, KAB og formand John Frederiksen, Ejendomsforeningen Danmark.
Derudover sætter konferencen spot på muligheder og udfordringer inden for tre områder: Arkitektur, brugere og værdi ved stadsarkitekt Gøsta Knudsen, Århus Kommune løsninger, teknik og samarbejde ved afdelingsleder Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen Rådgivende Ingeniører og finansiering og økonomi ved Poul Erik Jørgensen, Nykredit.
På konferencen etableres et netværk af centrale beslutningstagere blandt administratorer og ejere af almene og private boligejendomme. Via dette samarbejde er det målet at skabe en ramme for pilotprojekterne, som i praksis kan udforske, demonstrere og afprøve energibesparelser i lejeboliger på markedsmæssige vilkår. Alle deltagerne på konferencen skal også – i workshops – være med til at se på mulighederne for at etablere pilotprojekter.
Og deltagerne får dermed indflydelse på den fremtidige udvikling og mulighed for at være med til at realisere pilotprojekter i konkrete ejendomme.
Debatoplæg og pointer
I et debatoplæg, som sendes – til inspiration – til alle deltagerne forud for konferencen, stilles der skarpt på en række pointer:
• Boligudlejningssektoren indeholder et stort potentiale til at spare på energien, og der er inden for sektoren betydelig interesse for energibesparende initiativer
• Der skal derfor ske noget inden for denne sektor, som med et samlet volumen på omkring 1 mio. lejemål står for op imod 10 procent af det samlede energiforbrug i Danmark
• Energirenovering af almene og private lejeboliger skal gøre det muligt på samme tid at opnå reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere og lejere
• Ved energioptimering af lejeboliger skal processen tænkes i helheder – teknisk, arkitektonisk, indeklimamæssigt, brugsmæssigt osv. – og her skal der mere opmærksomhed på, hvad der skal til for, at beboere og lejere bliver medspillere i processen
• Bæredygtighed bliver først til ny adfærd, når det giver mening for den enkelte ejer, lejer eller beboer – og det starter med kommunikation, sund fornuft og værdiskabelse i boligkvaliteten
• Der er ikke mangel på tekniske løsninger og nytænkning, men der er behov for praktisk tilpasning og større udbredelse, som giver synlig og målbar effekt i praksis.
• Løsningerne skal findes inden for hele boligen – klimaskærm, installationer, alternativ energiforsyning – men der skal være styr på samarbejde og strategi, før resultaterne viser sig i ejendomsdrift og brugeradfærd
• Finansiering af energiinitiativer er et nøgleområde, når der skal handles. Man kan fx kigge på ESCO-løsninger, EPC’er og mulighederne for garantiordninger i forbindelse med lån og andre kilder til finansiering
• Man kan overveje at åbne for, at andre investorer (end bygningsejeren) ejer energianlæg monteret på bygningen – eller forbrugerne kan kollektivt investere i energianlæg i den bygning, de selv bor i
• Man kan overveje at oprette et specielt energifinansieringsinstitut – eller specielle obligationsserier målrettet energirenoveringer – eller indføre støtteordninger og delte ejerskabsmodeller til energianlæg
tøtte
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Ford vans og pickupper – et erhvervskøretøj til ethvert job
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
Ny teknologi leverer HD-billeder i 1080p og skal forbedre kvaliteten af TV-inspektioner for entreprenører og forsyningsselskaber
Fire konkrete principper, der skal bidrage til et bygningsreglement, som fremmer renovering og transformation uden at give køb på sikkerhed og sundhed