UgensErhverv.dk

EU-tilskud til grønt samarbejde

Seks europæiske regioner er gået sammen om at finde nye løsninger på klimaproblemerne

17-04-2010

Forestil dig en bydel, hvor arkitekten har placeret lavenergi boligerne, butikkerne og virksomhederne, så det er så enkelt og energivenligt som muligt at komme rundt.
Forestil dig, at det grønne område midt i byen er plantet til med buske og træer, som er særligt gode til at opsuge CO2. Og at landmændene uden for bygrænsen dyrker jorden på en måde, så CO2 udslippet mindskes mest muligt.

Der skal mange forskellige initiativer til for at løse klimaproblemerne, og nu er seks europæiske regioner gået sammen om at finde nye veje til at nedsætte CO2 udledningen regionalt og lokalt.

Region Syddanmark står i spidsen for det fælles projekt, Low Carbon Economy Regions, og gennem EU er der ca. 32 mio. kr. til at udvikle klimavenlige løsninger regionalt og lokalt uden at bremse den økonomiske vækst.

- Der er et stort behov for, at hvert enkelt land og hver enkel region, ja også at vi hver især gør en væsentlig indsats for at nedbringe CO2 udledningen. Klimaet og bæredygtig energi har høj prioritet i Syddanmark. Vi vil være med til at løse et samfundsproblem, og vi har samtidig en tro på, at det kan være med til at skabe nye arbejdsplader, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

”fortsætter…”




Løsningerne skal findes og udvikles gennem samarbejde mellem kommuner og regioner på tværs af Europa. Efterfølgende kan lokale virksomheder komme med, da de kan spille en væsentlig rolle som aktører i de tværgående projekter, f.eks. ved at bidrage til udvikling af produkter og processer.
Projektet er netop blevet præsenteret for kommuner og regioner på en stor kick-off konference i Göteborg.

Omdrejningspunktet bliver at udvikle regional planlægning, så klimaet belastes mindst muligt, samtidigt med, at der skabes konkurrencedygtige produkter og arbejdsmetoder på energiområdet.

Regionerne skal overordnet arbejde med tre strategiske hovedområder, klima, energi og lederskab. De lokale myndigheder skal arbejde med fem temaer inden for brug af vedvarende energi i lokale energisystemer, CO2 opsamling og -lagring, klimavenlig indkøbspraksis, involvering af borgere og klimavenlig regional planlægning med lav CO2 udledning.

I løbet af foråret inviteres kommunerne i de deltagende regioner til at komme med projektforslag inden for de fem temaer. Aktiviteterne, som skal skabe lavere eller ingen CO2-udledning, kan bygge på eksisterende erfaringer og bidrage til den videre udvikling af regional politik og planlægning.

De seks europæiske regioner, der med dette projekt ønsker at fremme en klimavenlig udvikling lokalt og regionalt, er Region Syddanmark, Västra Götalandsregionen (Sverige), Principado de Asturias (Spanien), Emilia-Romagna (Italien), Gorenjske (Slovakiet) og Province of Zeeland (Holland).

tøtte

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner