Træets Arbejdsgiverforening vil tage dom om Hvalsø Savværk op og søge at få møde med miljøminister Connie Hedegaard (K)
20-12-2004
Træets Arbejdsgiverforening vil tage dom om Hvalsø Savværk op og søge at få møde med miljøminister Connie Hedegaard (K)
Af Jørgen Hansen
Efter at en højesteretsdom er gået Hvalsø Savværk imod, så savværket kan blive tvunget til at lukke, vil både Træets Arbejdsgiverforening og Forbundet Træ-Industri-Byg tage sagen op politisk. TA under Dansk Industri vil søge at få miljøminister Connie Hedegaard i tale, og TIB har sendt sagens agter til det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem Ritt Bjerregaard.
Hvalsø Savværk, der har ligget det samme sted siden etableringen i 1935, er kommet i klemme, efter at en højesteretsdom har fastslået, at nogle beboere, der bor tæt ved savværket, bor i et boligområde, hvor der gælder særligt lave støjgrænser.
Savværket har fulgt retningslinier udstukket af Miljøstyrelsen og har disponeret i tillid til dem. I første omgang klagede beboerne over Miljøstyrelsen, hvor Østre Landsret frifandt styrelsen, og ombudsmanden ville ikke gå ind i sagen, men nu har højesteret pålagt styrelsen at tilrette støjgrænserne efter, at det er et boligområde, som savværket ligger i.
- Det er et gigantisk problem, som denne sag dykker ned i, for vi har mange virksomheder, der ligger tæt ved boligområder, og det hænger jo meget ofte sammen med, at byer ganske enkelt er vokset op omkring industrier, som har mange år på bagen. Jeg kan nævne bl.a. Junckers og Novopan. Jeg synes, at der lovgivningsmæssigt handles meget stift, og man er nødt til at tage et udvidet hensyn, når boligområder skyder op omkring industrier. Dette er helt klart en politisk sag. Vi var i løbende dialog med den tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt, og vi vil nu bede om et møde med den nye miljøminister Connie Hedegaard (K). Det er en sag, der må tages op politisk. Den lægger jo en bombe under hele systemet, siger Henrik Thorlacius-Ussing, formand for Træets Arbejdsgiverforening.
Han finder det desuden meget overraskende, at en sag som denne omkring støjgrænser er løst som civilt søgsmål.
- Der vil altid være nogle få, der vil klage, og det behøver ikke engang nødvendigvis være støjen fra savværket, der har fået dem til at klage.
- Normalt retter man sig efter retningslinierne fra Miljøstyrelsen, som jo har ekspertisen på området, og højesteretsdommen forundrer. I øvrigt er det også et spørgsmål om, hvor rimeligt det er, at savværket eventuelt må lukke, og hvor går grænsen for, hvor rigt samfundet er, at man bare kan lukke denne virksomhed.
- Det vil være særdeles tragisk, hvis savværket må lukke med baggrund i højesteretsdommen. Savværket er et af dem, vi kalder blivende i branchen.
Industrigruppeformand Eddie Rosenbjørn, TIB Roskilde, finder højesteretsformanden fuldstændig uretfærdig.
- Der er overhovedet ingen fornuft i den, men dommerne har jo heller ikke selv været på stedet, for så ville de have fundet ud af, at der stort set ingen støj er. Problemet er også, at dommen kan danne præcedens, så det vil gå ud over mange andre, som driver deres virksomhed ved en by. Vi har spurgt Ritt Bjerregaard, om hun vil rejse sagen, for det vil være dybt ulykkeligt, hvis savværket må lukke.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040