2+1 Idébureau står bag nordisk designhus i Shanghai som skal promovere nordisk design og livsstil
15-04-2010
De nordiske lande åbner til maj et fælles hus i Shanghai, der skal promovere nordisk design og livsstil på det kinesiske marked. 2+1 Idébureau har tegnet det nye Nordic Lighthouse, der indtager et gammelt pakhus på Shanghais havnefront.
Nordic Lighthouse er en fælles satsning for det danske konsulat i Shanghai og de øvrige nordiske konsulater. 2+1 Idébureau, der også er medudvikler af den danske pavillon på EXPO 2010 i Shanghai, markerer med Nordic Lighthouse, at bureauet melder sig ind i kampen om arkitektoniske prestigeprojekter.
Kinas og hele verdens øjne vil være rettet mod Shanghai i det kommende år, hvor den største verdensudstilling nogensinde indtager byen. Derfor har de nordiske lande valgt at etablere en fælles platform for promovering af nordisk design og livsstil.
- 2010 er en unik chance for danske og nordiske virksomheder, der vil ind på det kinesiske marked. Med Nordic Lighthouse etablerer vi en helt unik platform for markedsføring og dialog med den kinesiske forbruger, siger Mette Knudsen, dansk konsul i Shanghai.
”fortsætter…”
Nordic Lighthouse er blevet titlen på det nordiske hus, der indtager et gammelt pakhus på havnefronten i Shanghai. Den 5.000 m2 store bygning bliver indtaget af udstillinger, møder og konferencer og inddrager virksomheder fra hele norden.
2+1 Idébureau har udviklet konceptet for Nordic Lighthouse i samarbejde med det danske generalkonsulat i Shanghai og stået for designet af de fysiske rammer såvel som den visuelle identitet. Opgaven er løst som et totaldesign, hvor alt spiller sammen for at give en nordisk oplevelse.
- I Nordic Lighthouse kan danske virksomheder vise deres brands og produkter frem og samtidig inviteres de besøgende kinesere til at blive en del af en unik oplevelse, hvor man uden at det virker anmassende kan deltage i forbrugertest og give respons på design, indpakning osv. Vi har lagt meget vægt på at skabe et koncept for både bygning og udstillingsfaciliteter, der bringer de danske virksomheder tættere på forbrugerne, fortæller Mike Lippert, kreativ direktør i 2+1 Idébureau.
Nordic Lighthouse vil være åbent i EXPO-perioden fra maj til oktober 2010. Ombygningen af pakhuset er sket i samarbejde med en kinesisk developer, der efterfølgende lader bygningen overgå til andre formål.
- Vi håber, at vi efter 2010 kan flytte Nordic Lighthouse konceptet videre til en ny venue, og fortsætte det nordiske samarbejde om at promovere nordisk livsstil i Kina, siger den danske konsul, Mette Knudsen.
For 2+1 Idébureau er Nordic Lighthouse-opgave et afkast af en strategisk satsning på arkitektoniske løsninger.
- Vi har i de senere år løst en del udstillingsopgaver og nu går vi ind i indretning og arkitektur. Vi kommer med et andet perspektiv på opgaverne end de traditionelle arkitektfirmaer, fordi vi har en tværfaglig tilgang, der kombinerer arkitektfaglige kompetencer med design, forretningsstrategi og branding. Vi har 100 pct. fokus på kundens strategiske behov og brugernes oplevelse. Det er hvad vi tager med fra vores baggrund i design- og kommunikation til arkitektbranchen, påpeger Mike Lippert.
Nordic Light house:
Nordic Lighthouse er en fælles nordisk platform for markedsføring af nordisk design og livsstil. Bag Nordic Lighthouse står de nordiske generalkonsulater i Shanghai.
Nordic Lighthouse er åben i samme periode som expo 2010 (27. april-31. oktober 2010) og fungerer som et supplement til de nationale nordiske pavilloner.
Hvor landenes expo-pavilloner promoverer nationale bedrifter indenfor kultur og videnskab, er Nordic Lighthouse dedikeret til det nordiske tema. Her kan de 70 mio. mennesker, der ventes at besøge EXPO 2010, få en sammenhængende oplevelse af nordisk livsstil og produkter indenfor mode, design, arkitektur, kunst, mad, sundhed, energi og miljø.
“The Bright Way of Life” er en 1.000 kvm.stor udstilling, der placeres i stueetagen af Nordic Lighthouse. Her udstiller nordiske virksomheder deres produkter og kan samtidig indgå i en dialog med de kinesiske forbrugere.
tøtte
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
Ifølge en undersøgelse fra Gjensidige og TEKNIQ udfører mange danske boligejere projekter, de slet ikke må udføre
Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
Badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere