UgensErhverv.dk

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund

Vejdirektoratet har sendt VVM-redegørelse i offentlig høring

13-04-2010

Vejdirektoratet har nu afsluttet VVM-undersøgelsen (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund og har fremlagt redegørelsen i offentlig høring frem til fredag den 25. juni 2010.

Der er i redegørelsen vurderet løsninger både ved Kronprins Frederiks Bro og med en ny vejforbindelse syd om Frederikssund.

De nordlige løsninger omfatter enten en ny fjordforbindelse eller en udbygning af den eksisterende forbindelse med Kronprins Frederiks Bro. I begge forslag udvides J.F. Willumsens Vej og Skovnæsvej fra 2 til 4 spor.

Vejforslagene syd om Frederikssund omfatter en ny motortrafikvej mellem Frederikssundsvej og Skibbyvej, med vejen ført gennem Tørslev Hage-bebyggelsen. Fjordkrydsningen mellem Marbæk og Tørslev Hage udformes enten som en højbro, en kort tunnel eller en lang tunnel. Der er desuden vurderet en løsning med motortrafikvejen ført under Roskilde Fjord og Tørslev Hage i en boret tunnel.


"fortsætter..."


- Det er et meget kompliceret projekt, bl.a. fordi Roskilde Fjord er et Natura 2000-område og fuglereservat. Det har derfor taget lidt længere tid end forventet at få færdiggjort rapporterne til den offentlige høring, oplyser planlægningschef Ole Kirk fra Vejdirektoratet.

- Vi opfordrer borgerne til at komme med bemærkninger til redegørelsen og dermed være med til eventuelt at påvirke projektet, siger Ole Kirk, der samtidig gør opmærksom på, at der afholdes et borgermøde i Frederikssund Hallerne mandag den 17. maj 2010 kl. 19.

På mødet vil Vejdirektoratet orientere om undersøgelsen, og der vil være mulighed for spørgsmål og debat.

Fra den 29. april 2010 vil trykte rapporter kunne afhentes på borgerservicecentre og biblioteker i Frederikssund Kommune.

tøtte

Læs mere om fjordforbindelsen ved Frederikssund her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod