UgensErhverv.dk
Digital ”byggepakke” til boligejereMin Byggesag skal skabe overblik og sikre fejlfri

Digital ”byggepakke” til boligejere

En helt ny webløsning, Min Byggesag, skal gøre det lettere for borgerne at aflevere den perfekte byggeansøgning

12-04-2010

”Min Byggesag – fra idé til ansøgning” skal gøre det lettere for boligejerne at finde ud af, hvad man må bygge, og hvordan man søger, så alle relevante oplysninger kommer med i første omgang. Det vil spare både borgerne og kommunerne for mange timer.
For i dag er der fejl og manglende oplysninger i ca. halvdelen af de mellem 80.000 og 120.000 byggesager, som borgere og virksomheder hvert år sender ind til de kommunale forvaltninger.

Min Byggesag er resultatet af et pilotprojekt, hvor 6 kommuner – Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Vejle, Århus og Rudersdal – samt Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Byggestyrelsen er gået sammen om at gøre det lettere at planlægge et byggeri og ansøge samt mere effektivt at behandle byggetilladelser. Der er tale om første generation af det nye system, og planen er, at pilotprojektet skal være forløber for udviklingen af en landsdækkende løsning.

Min Byggesag er klar på Rudersdal Kommunes hjemmeside fra i dag mandag den 12. april.

Kort før lanceringen af Min Byggesag har den første fjerdedel af Rudersdal-borgerne desuden fået digital adgang til de mange dokumenter og tegninger i deres egen historiske byggesag, så de hjemmefra kan se alle de papirer, de før skulle en tur på rådhuset for. Det sker i Min Rude, kommunens personlige borgerunivers på nettet. Resten af borgerne får adgang til den historiske byggesag i løbet af 2010.

”fortsætter…”


- Med denne nye ’byggepakke’ til boligejerne, hvor vi både giver adgang til den historiske byggesag og giver en hjælpende hånd til at søge byggetilladelse gør vi livet lettere for kommunens mange boligejere og forbedrer markant forudsætningerne for at ramme rigtigt med byggeansøgningen i første forsøg. Dermed vil vi også på sigt kunne give borgerne hurtigere svar på deres byggeansøgninger, fortæller Erik Mollerup, formand for Byplanudvalget i Rudersdal Kommune.

Det er ofte en kompliceret affære at søge byggetilladelse, for der er mange regler og restriktioner, som regulerer, hvad man må og ikke må. Derfor er der også i Rudersdal rigtig mange sager, der ikke er fuldt oplyst, når borgeren sender sin byggeansøgning, og det tager lang tid at skulle rette fejl og indhente manglende oplysninger.

- Vi håber, at borgerne vil opleve ”Min Byggesag – fra idé til ansøgning” som en reel hjælp i processen med at sikre den gode ansøgning, for både de og vi har en klar interesse i, at sagerne kan behandles så hurtigt som muligt, siger Erik Mollerup.

MinByggesag henter oplysninger fra en række forskellige systemer, der har betydning for en byggeproces, og præsenterer dem for borgeren. Borgeren – eller rådgiveren – vælger ganske enkelt, hvad han vil bygge. Min Byggesag præsenterer så de relevante regler og rammer for, hvad og hvor der må bygges på grunden samt de specifikke love og regler, der regulerer det.

- Når borgeren har valgt typen af byggeri, bliver han desuden helt automatisk præsenteret for guider og tjeklister tilpasset netop den type byggeri, og løsningen markerer, om de relevante punkter i byggeansøgningen er udfyldt.
Dermed bliver det meget lettere at aflevere netop det, kommunen har brug for, for at kunne behandle byggeansøgningen. Vi håber og regner med, at borgeren vil opleve at have et langt bedre overblik, og samtidig forventer vi at kunne forkorte sagsbehandlingstiden på byggesager væsentligt, fremhæver Erik Mollerup.

tøtte

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 32/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 32/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Lokal entreprenør skal bygge 30 almene boliger i Bramming

Lokal entreprenør skal bygge 30 almene boliger i Bramming

Esbjerg Kommune har godkendt Bramming Boligforenings nye boligbyggeri på Hjørnegrunden i Nørregade. Godkendelsen betyder, at projektet nu kan realiseres, og første spadestik til de almene boliger forventes taget i november

Kaospilot skal skabe kreative arkitektledere i Aarhus

Kaospilot skal skabe kreative arkitektledere i Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus, Kaospilot og Arkitektskolen Aarhus lancerer en ny diplomuddannelse i arkitekturledelse. Første hold starter den 16. november, og tilmeldingen er netop åbnet

Chef i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse tiltalt for omfattende og grov millionsvig

Chef i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse tiltalt for omfattende og grov millionsvig

To personer er tiltalt for sammenlagt 12 forhold af mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk