Nye veje til udvikling af landdistrikterne. Projektet Mulighedernes Land viser vej
11-04-2010
Teknik- og Miljøudvalget i Bornholms Regionskommune har netop godkendt fire nye demonstrationsprojekter under Mulighedernes Land projektet, som Bornholms Regionskommune gennemfører i samarbejde med Realdania, Lolland og Thisted kommuner. Før projekterne kan sættes i gang, afventer dog, at kommunalbestyrelsen godkender dem endeligt.
Med de fire demonstrationsprojekter lægges der op til at få synliggjort historien om det bornholmske graniteventyr samt skabe et markant løft af mulighederne for natur- og friluftsoplevelser på kyststrækningen fra Hasle til Sandvig. Borgere, foreninger og erhvervsliv vil blive inddraget i gennemførelsen af projekterne, der er planlagt afsluttet i løbet af sommeren og efteråret 2011.
Projekterne indgår som nævnt i Mulighedernes Land projektet, som Bornholms Regionskommune siden 2007 har gennemført i et samarbejde med Realdania under overskriften ”Åbn det åbne land”.
I april 2009 godkendtes de første to demonstrationsprojekter på Bornholm:
• Den nye bymidte (Østermarie)
• Ud på landet (stisystemer mv. i Klemensker og Østerlars)
Herefter har den bornholmske projektgruppe arbejdet målrettet med de fire demonstrationsprojekter, der nu forelægges til godkendelse:
• Havnebad på Hasle Havn
• Ned og op igen – omdannelse af granitbrud og omkringliggende naturområder til multifunktionelt uderum for natur og friluftsliv
• Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn
• Aktiv strandpromenade ved Osanbugten i Sandvig
”fortsætter…”
Inspirationen til de fire projekter er kommet fra bl.a. Friluftsrådet på Bornholm, der i maj 2008 fremlagde et friluftsoplæg som led i arbejdet med Kommuneplan 2009. I oplægget foreslår Friluftsrådet etableringen af et sammenhængende stisystem på Bornholm, og i et andet forslag foreslås stenbrudsområdet i Ringebakkerne omdannet til et rekreativt område med fokus på natur- og friluftsoplevelser.
Byomdannelse af Hasle Havn:
Hasle havn har haft stor betydning for udskibning af kul, tegl og granit. Projektet knytter sig til det igangværende lokalområdefornyelsesprojekt og indeholder en række investeringer på Hasle Havn, der kan forny havnen som byens største aktiv og skabe rammer for nyt liv og socialt samvær på havneområdet. Der indgår investeringer i etablering af et havnebad.
Budgettet er 5 mio. kr., og projektet er planlagt afsluttet før sommeren 2011 med efterfølgende afrapportering.
Ned og op igen – omdannelse af granitbrud og omkringliggende naturområder til multifunktionelt uderum for natur og friluftsliv:
Projektets overordnede formål er at fremhæve de stedlige naturværdier, den særlige geologi og de rige muligheder for natur og friluftsliv. Endvidere at styrke Vang og de omkringliggende områder som attraktive besøgssteder og i det hele taget gøre området mere kendt for Bornholms befolkning.
Projektet er udarbejdet i en særligt nedsat følgegruppe med repræsentanter for ejeren, virksomheden NCC, Bornholms Regionskommune, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet på Bornholm. Med projektet vil der ske en kortlægning af Ringebakker-områdets geologiske og naturmæssige såvel som kulturhistoriske værdier. I forlængelse heraf en plan i samarbejde med lokalboende og andre interessenter for anvendelse og indretning af området samt naturpleje med henblik på natur- og friluftsformål.
Der er planlagt investeringer i bedre adgangsforhold, stiforløb, informationsformidling, shelter- og rastepladser, samt anlæg til for eksempel mountainbikere og klatrere. I den politiske stillingtagen til projektet skal der tages stilling til fremtiden for Vang Pier. Et forslag er som hidtil besluttet at fjerne Vang Pieren. Et andet forslag er at omdanne Vang Pieren til en ø, der er tilgængelig fra land via en bro og fra havet via anløbspladser. Med omdannelse af Vang Pier er budgettet 10,5 mio. kr.. Uden pieren er budgettet 4,3 mio. kr.
Projektet er planlagt afsluttet i efteråret 2011.
Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn:
Projektet har til formål at trække den bornholmske stenbrydningshistorie frem i lyset - generelt på kyststrækningen fra Hasle til Sandvig og specifikt i området omkring Hammerhavn, hvor det fysiske miljø videreudvikles med afsæt i graniteventyret. Med udgangspunkt i kulturspor, fortællinger og de eksisterende rammer og ønsker til forbedringer udarbejdes en helhedsplan for området omkring Hammerhavn, der styrker havnen som oplevelseszone mellem Hammershus og Hammerknuden.
Med udgangspunkt i en kortlægning af granithistorien langs den nordvestlige kyst udarbejdes en helhedsplan for området omkring Hammerhavn. Planen udarbejdes som indbudt konkurrence på grundlag af forudgående afdækning af interesser, forslag og idéer fra et bredt spekter af interessenter (turisme, erhverv, kultur, natur, formidling m.fl.). Vinderforslaget bearbejdes efterfølgende og gennemføres via spor, stiforløb, og omdannels af arealerne omkring havnen. Budgettet er 6,35 mio. kr., og projektet er planlagt afsluttet i efteråret 2011.
Aktiv strandpromenade:
Projektet knytter sig til det igangværende områdefornyelsesprojekt i Sandvig og vil medvirke til at opgradere Strandpromenaden til et mere aktivt byrum ved at skabe bedre rammer for aktivt friluftsliv, forbedre opholds- og mødesteder samt synliggøre byens historie og betydning for stenindustrien i området. Projektet skal skabe sammenhæng i området langs Osanbugten og genetablere sammenhæng mellem byen og kyststrækningen, og der skabes bedre tilgængelighed i området. Budgettet er 4 mio. kr., og projektet er planlagt afsluttet i efteråret 2011.
Om Mulighedernes Land:
Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Realdania, Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune. Det overordnede formål er via en række demonstrationsprojekter i de tre kommuner at finde og afprøve nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder.
Mulighedernes Land løber fra 2007 til 2012. Projektet bindes sammen af et projektsekretariat ved rådgivningsfirmaet Hausenberg og en række eksperter, som bidrager med analyser, vidensudvikling, erfaringsudveksling, evaluering og formidling. Den samlede økonomi for projektet er 195 mio. kr. Realdania bidrager med 105 mio. kr. og de tre kommuner med hver 30 mio. kr. inklusiv bidrag fra fonde og puljer.
tøtte
Vinduer, døre, trapper og kviste
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning og Miljøsanering
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Ford vans og pickupper – et erhvervskøretøj til ethvert job
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Esbjerg Kommune har godkendt Bramming Boligforenings nye boligbyggeri på Hjørnegrunden i Nørregade. Godkendelsen betyder, at projektet nu kan realiseres, og første spadestik til de almene boliger forventes taget i november
Erhvervsakademi Aarhus, Kaospilot og Arkitektskolen Aarhus lancerer en ny diplomuddannelse i arkitekturledelse. Første hold starter den 16. november, og tilmeldingen er netop åbnet
To personer er tiltalt for sammenlagt 12 forhold af mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk