Energioptimering af bygninger giver Schneider Electric Buildings vækst midt i en krisetid
11-04-2010
Midt i en krisetid oplever Schneider Electric Buildings Denmark A/S (det tidl. TAC A/S) succes, og kan notere en flot udvikling i forhold til året før, trods finanskrise og deraf følgende kraftigt reduceret aktivitet i byggeriet. Dermed skiller firmaet sig positivt ud fra de fleste andre leverandører til byggebranchen.
- Hovedårsagen til den fantastiske udvikling er helt klart vores bevidste fokusering på energioptimering og vores konsekvente investering i at opbygge dette område igennem flere år, siger Jeppe Rasmussen, Vice President, Buildings Business i Schneider Electric, der udgør ét af de i alt fire forretningsområder i Schneider Electric.
- Naturligvis var det som for de fleste i byggebranchen med nogen bekymring og mange ubesvarede spørgsmål, at vi lagde budget for 2009. Nybyggeriet inden for erhvervs- og udlejningsejendomme faldt også med en tredjedel i 2009, men som året gik, blev de mørkeste forventninger for netop vores forretningsområde i Schneider Electric afløst af optimisme.
Dels er der mange opgaver i det igangværende byggeri, dels er der nu for alvor kommet fokus på energioptimering i den eksisterende bygningsmasse, hvor energibesparelser i den daglige drift betyder, at investeringen ofte er tilbagebetalt på få år, siger Jeppe Rasmussen.
”fortsætter…”
Høje energipriser og stram likviditet bidrager også til denne forskydning fra større anlægsinvesteringer til målrettede driftsinvesteringer i den eksisterende bygningsmasse. Denne forskydning kan man direkte aflæse hos Buildings Business i Schneider Electric på det private ejendomsmarked, men endnu tydeligere i den offentlige sektor.
De såkaldte ESCO- projekter i landets kommuner er et godt eksempel. Foreløbig har 10 kommuner taget fat på at energirenovere skoler, institutioner og andre kommunale bygninger - heraf de seks i samarbejde med Schneider Electric Buildings Denmark A/S.
Blandt de første er Middelfart kommune, som af EU kommissionen blev nomineret som én af kun fem til en Energy Award - en slags ”Oscar i bæredygtige energiløsninger” - en Award de dog ikke vandt.
Middelfart projektet er udført som et såkaldt ESCO-samarbejde med Schneider Electric, og har udover nomineringen også fået europæisk anerkendelse og er blevet optaget i det årlige katalog over Europas bedste energiløsninger – som led i en EU-kampagne. Resultaterne fra projektet er energibesparelser på
21 pct. bedre indeklima, fokus på at spare på CO2-udledningen og så betaler projektet sig selv.
- Markedet for energioptimering vil vokse yderligere i 2010 og årene frem, da der nu omsider er kommet et globalt og nationalt fokus på, at bygninger tegner sig for 40 pct. af al C02 udledning. Dertil kommer så, at energiudnyttelsen fortsat er lav i bygningerne - også herhjemme, siger Jeppe Rasmussen.
For 2010 forventer Buildings Business i Schneider Electric i store træk at udviklingen fra 2009 fortsætter – blot i endnu mere udtalt grad.
- I den del af vores forretning, som afhænger af det privatfinansierede erhvervsbyggeri, forventer vi at kunne mærke finanskrisen lang tid endnu. Vi ligger sent i fødekæden og er derfor begunstiget af, at effekten fordeles over lang tid – men det betyder så også, at det varer længere inden den klinger af.
Vi forventer fortsat fremgang i den offentlige sektor, hvor alle prognoser spår en pæn investeringsfremgang i 2010. Dog stiller regeringens konvergensprogram et stort spørgsmål til 2011 og årene frem: vælger man den kortsigtede løsning, at skære i alle investeringer over én kam eller ser man fornuften i investeringer, som kan nedbringe driftsomkostninger og CO2 udledning dramatisk?, spørger Jeppe Rasmussen.
Hos Schneider Electric Buildings Denmark A/S forventes alt i alt et fortsat stærkt fokus på energirenovering. Alt hvad firmaet beskæftiger sig med kan stort set påvirke energiforbruget, men de områder hvor man specifikt aftaler og måler en forbedring på energiforbruget, som følge af firmaets løsninger, forventes indenfor de kommende år at udgøre mere end en tredjedel af omsætningen mod ca. 20 pct. i dag. Tilsvarende forventer man også at nyde godt af den voksende efterspørgsel på sikringssystemer, hvor man primært tilbyder løsninger, som er integreret med bygningens øvrige styring samt avancerede videoovervågnings-løsninger.
- Vi står i en gunstig position, selv om der er hårde tider. Ingen tvivl om at finansieringen er den kritiske faktor – der findes mange gode projekter i øjeblikket, som enten udskydes eller annulleres på grund af manglende finansiering. Omvendt kan den finansielle situation være en fordel - det er en kæmpe værdi for et projekt at vide, at man har en solid leverandør, der ikke pludselig får finansielle problemer med bekostelige forsinkelser til følge, vurderer Jeppe Rasmussen.
- Endelig forventer vi at 2010 bliver året, hvor vi for alvor begynder at se effekten af en række tiltag - startende med navneskiftet fra TAC A/S til Schneider Electric Buildings Denmark A/S - hen imod at få et samlet ansigt udadtil og synliggøre, at vi qua vores gode samarbejde med vores søsterselskaber sikrer, at løsningerne samlet set går godt i spænd, fremhæver Jeppe Rasmussen.
tøtte
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Vi forstår vigtigheden af en bil, du kan regne med.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasinet udgives i sam-arbejde med VinduesIndustrien
Mod klimaneutral akustik. Designløsning loft & væg
Regeringens mange velfærdsløfter kan vise sig lettere at finansiere, end de mest pessimistiske røster antager
Totalentreprenøren Thormann opkøber kollegaen Kabi Entreprise for at få kapacitet til at håndtere større og mere komplekse projekter
Hvem præsterer bedst i byggebranchen, og hvorfor gør de det? Det har en ny analyse givet flere bud på, og den kan du læse mere om i Mester & Svend 3. Du kan også finde et stort tema om CLT og finde det nyeste om tage, facader og solceller
Hvor længe holder det i praksis? Det spørgsmål fylder i byggebranchen, hvor fokus på grønne tiltag, ressourceforbrug og bygningers samlede livscyklus er blevet en central del af både projektering og materialevalg