UgensErhverv.dk

Verdens mest tilgængelige kontorhus

Arkitekter, ingeniører og entreprenører skal konkurrere om at bygge verdens mest tilgængelige kontorhus

09-04-2010

Næste fase i udviklingen af Handicaporganisationernes Hus skydes nu i gang. Femten virksomheder er valgt efter en prækvalifikation, hvor 37 arkitektvirksomheder, 11 entreprenørvirksomheder og 16 ingeniørvirksomheder deltog.

De femten virksomheder er nu deltagere i en nyudviklet og innovativ udbudsform, hvor bygherren i samarbejde med bygherrerådgiverne har sammensat fem hold.

Holdene skal uddannes i tilgængelighed, hvorefter der vil være en minikonkurrence. Holdene skal konkurrere i tilgængelighed. Herefter vil tre hold fortsætte til den endelige konkurrence.
Uddannelsen og minikonkurrencen er udviklet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut - SBI Center for Tilgængelighed.

Handicaporganisationernes Hus skal være domicil for en række handicaporganisationer. Huset skal desuden fungere som et demonstrationsprojekt, der skal vise, hvordan man bør bygge fremtidens kontorhus. Huset skal sikre optimale muligheder for, at alle, uanset hvilken funktionsnedsættelse de har, kan fungere ligeværdigt og uhindret i huset. Da huset skal være fremtidens kontorhus er der naturligvis også stillet skærpede krav til bæredygtigheden i huset. Ønsket er, at det skal være et lavenergihus bedre end energiklasse 1.

”fortsætter…”



Huset er programmeret til at være på ca. 10.000 kvm. og det skal opføres på en 20.000 kvm. stor grund med stor synlighed ved Høje Tåstrup Station.
- Med den høje kvalitet og store bredde i de udvalgte hold af virksomheder har vi nået to væsentlige mål. For det første, at vi har skabt nogle hold, der kan bygge et hus i verdensklasse til os. For det andet, at vi får lejlighed til at uddanne centrale aktører i dansk byggeri i tilgængelighed, siger formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad.

- Projektet skal være spydspids i vores videre arbejde med at få tilgængelighed til at være en del af den basale helhedstænkning hos aktørerne i byggeriet i Danmark og i udlandet. Derfor er innovation, uddannelse og vidensdeling centrale elementer i projektet, og derfor har vi udviklet den særlige udbudsproces, fremhæver Stig Langvad.

De tre hold, som skal fortsætte i den endelige konkurrence, vil blive præsenteret den 10. maj og et endeligt vinderprojekt vil blive præsenteret den 26. august.

De fem deltagende hold er:
• Enemærke & Petersen a/s, entreprenør
• ALECTIA A/S, ingeniør
• KHR arkitekter AS, arkitekt

• Hoffmann A/S, entreprenør
• EKJ Rådgivende Ingeniører AS, ingeniør
• Arkitektfirmaet C.F.Møller A/S, arkitekt

• MTHøjgaard a/s, entreprenør
• Grontmij I Carl Bro A/S, ingeniør
• COBE, arkitekt

• NCC A/S, entreprenør
• NIRAS A/S, ingeniør
• Cubo Arkitekter A/S, arkitekt

• E. Pihl & Søn A.S., entreprenør
• COWI A/S, ingeniør
• BIG, arkitekt

Bygherrerådgivere er Gottlieb Paludan Arkitekter A/S og Rambøll A/S.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 32/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 32/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Lokal entreprenør skal bygge 30 almene boliger i Bramming

Lokal entreprenør skal bygge 30 almene boliger i Bramming

Esbjerg Kommune har godkendt Bramming Boligforenings nye boligbyggeri på Hjørnegrunden i Nørregade. Godkendelsen betyder, at projektet nu kan realiseres, og første spadestik til de almene boliger forventes taget i november

Kaospilot skal skabe kreative arkitektledere i Aarhus

Kaospilot skal skabe kreative arkitektledere i Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus, Kaospilot og Arkitektskolen Aarhus lancerer en ny diplomuddannelse i arkitekturledelse. Første hold starter den 16. november, og tilmeldingen er netop åbnet

Chef i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse tiltalt for omfattende og grov millionsvig

Chef i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse tiltalt for omfattende og grov millionsvig

To personer er tiltalt for sammenlagt 12 forhold af mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk