Ny formand vælges på Håndværksrådets kongres den 19. maj
08-04-2010
Efter tre år i formandsstolen har Håndværksrådets formand, direktør Niels-Erik Lundvig, valgt at stoppe som formand for Danmarks SMV-hovederhvervsorganisation. En ny formand for de 20.000 små og mellemstore virksomheder skal vælges på Håndværksrådets kongres den 19. maj.
- Jeg har haft nogle spændende år i spidsen for en organisation af ildsjæle og meget kompetente medarbejdere, som de seneste tre år har gennemført en række større projekter, bl.a. en kontingentreform og en omfattende omlægning af den politiske struktur i Håndværksrådet. Så nu føler jeg, at det fællesskab af selvstændige organisationer, der udgør Håndværksrådet, er meget stærkt rustet til det fremtidige arbejde at sikre de danske SMV’er bedre vilkår og en lettere hverdag, siger Niels-Erik Lundvig.
Niels-Erik Lundvig peger på, at en række kommuner nu har anlagt en SMV-venlig udbudspolitik ud fra Håndværksrådets anvisninger, og at det nye dankortforlig fordeler udgifterne langt mere ligeligt mellem store og små butikker. Desuden er Håndværksrådets mangeårige ønske om en tredobling af lærlingepræmien blevet virkelighed, og reglerne for gulpladebiler, som har generet mange SMV’er alvorligt, er blevet væsentligt forenklet.
”fortsætter…”
- Håndværksrådet har i de seneste år fokuseret det politiske pres og har taget en række afgørende politiske stik hjem, som hver dag kommer medlemmerne til gode. Senest har det målrettede arbejde for bedre muligheder for eksportkaution og finansiering gennem Vækstfonden givet rigtig gode resultater, som SMV’erne vil kunne glædes over i mange år frem. Jeg er stolt af at have været med i det arbejde, siger han.
Før han blev formand, engagerede Niels-Erik Lundvig sig i arbejdet med at forbedre danske SMV’ers muligheder på eksportmarkederne gennem Håndværksrådets internationale udvalg. Det skete som repræsentant for Håndværksrådets største medlemsorganisation, branche- og arbejdsgiverorganisationen DS Håndværk & Industri. Som formand har han desuden beskæftiget sig med EU-politik gennem Håndværksrådets europæiske paraplyorganisation UEAPME.
Niels-Erik Lundvig er direktør for og ejer af den mellemstore virksomhed Q-system med godt 50 ansatte, der fabrikerer transportanlæg til det indenlandske marked og eksportmarkederne. Han afløste i maj 2007 Håndværksrådets daværende formand, fabrikant Poul Ulsøe.
tøtte
Fra Typehus til Drømme Villa
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver