UgensErhverv.dk

Hørning Parket lever videre

Velcom A/S køber Hørning Parket og sikrer dermed en af de stærke spillere i high end markedet

30-03-2010

Lige før jul sidste år gik Hørning Parket konkurs, og det var længe uvist, om virksomheden kom op at stå igen. Men den 18. marts i år skrev
Velcom A/S, med adm. direktør Torben Bloch Pedersen i spidsen, under på en overdragelsesaftale og købet og fortsættelsen af Hørning Parket er nu en realitet.

- Der findes et utal af danske og udenlandske trægulve i dag. De fleste leveres som masseproducerede standardløsninger til spotpriser uden sans for levedygtig kvalitet.
Hørning Parket har aldrig tænkt i stordrift, vores gebet er specialdesignede løsninger, og det er sådan, vi forsætter på markedet., understreger Torben Bloch Pedersen.

Kvaliteten af træet, forarbejdningen, designet og ikke mindst dygtige medarbejdere med en omfattende viden har gjort Hørning Parket til en respekteret leverandør til store prestigebyggerier. Blandt dem er Kastrup Lufthavn, Marco Polo lufthavnen i Venedig, Miljøministeriet og DRs Koncertsal. Men trods en stadig stigende efterspørgsel efter trægulve af høj høj kvalitet, kunne virksomhedens ejerkreds Kvado altså ikke redde den gennem finanskrisen i fjerde kvartal 2009.

- Hos Velcom har vi kigget efter en seriøs gulvproducent til high end markedet i længere tid, og vi viste faktisk interesse for Hørning Parket allerede i efteråret. Det er derfor en stor tilfredsstillelse for os, at vi endeligt kunne underskrive købsaftalen, siger Torben Bloch Pedersen.

"fortsætter..."



Han glæder sig nu til at fortsætte samarbejdet med den medarbejderstab, der var på Hørning Parket før konkursen:
- Det er ikke ligegyldigt, hvem der står ved maskinerne, det er ikke bare manpower, vi behøver. Det er den specialviden om træ og markedet, de tidligere ansatte har, vi har brug for. Vi arbejder derfor nu på at genetablere de kernekompetencer, som de tidligere medarbejdere besidder, og så er det i disse tider også vigtig at gøre en indsats for at bevare en god, lokal arbejdsplads, fremhæver Torben Bloch Pedersen.

Velcom A/S ejer også Jyde Port, der har eksisteret i 38 år. Den jyske virksomhed i Løsning er størst på markedet i Danmark for portaler og garageporte i ædeltræ og kvalitetsdøre. Jyde Port dækker også et marked på ca. 40.000 automatikdrevne garageporte hvert år.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver