UgensErhverv.dk

Større boligtæthed er godt for miljøet

Bedre by- og infrastrukturplanlægning kan spare 46.000 tons CO2 i region Sjælland

24-03-2010

Nye boliger og arbejdspladser uden for hovedstadsområdet skal så vidt muligt ligge i de større sjællandske byer med togstationer. Det bør den kommunale og regionale planlægning medvirke til, fordi det kan spare klimaet for 46.000 tons CO2 om året på grund af mindre transport, samtidig med at folk bruger mindre tid på at komme til og fra arbejde.

Den største miljøgevinst, i form af sparet CO2, kommer fra boliger, der lægges i byer med togstation, i stedet for som nu, hvor mange nye boliger placeres som spredt byvækst. Det er yderligere en fordel, hvis byens boliger og arbejdspladser kommer tæt på stationen. Endelig er en større boligtæthed godt for miljøet. Det viser den miljøvurdering, der indgår i projektet.

Det er nogle af konklusionerne i rapporten Strukturbillede 2030, som afslutter halvandet års tæt samarbejde mellem de 17 kommuner i Region Sjælland, Regionen, Transport- og Miljøministeriet og Trafikselskabet Movia om at udvikle principper for bæredygtig byudvikling og infrastruktur i regionen.

De nye principper skal bl.a. bidrage til, at byerne i region Sjælland bliver mere konkurrencedygtige overfor hovedstadsområdet ved at udnytte mulighederne i den kollektive trafik.

Selv om principperne ikke er bindende for kommunerne, er de enige om, at de bør kunne genfindes i kommunale og regionale og trafikale planer for området.


”fortsætter…”




- Det bliver spændende at følge, hvordan kommuner og regioner vælger at anvende de nye planlægningsprincipper. Det giver rigtig god mening at udnytte det fulde potentiale af jernbanenettet på Sjælland, der er et af de mest forgrenede i landet. Ved at satse der, kan kommunerne gavne miljøet og borgere samtidig med, at de styrker sig i konkurrencen med hovedstadsområdet, siger miljøminister Karen Ellemann

Henrik Holmer, formand for Kommunekontaktrådet (KKR) fremhæver, at det vigtigt for kommunerne at have et fælles grundlag for drøftelserne med staten om den kommende byudvikling og udbygningen med jernbaner, busser og vejnettet i øvrigt.

- Vi har haft en god dialog med Transportministeriet, MOVIA, Region Sjælland og Miljøministeriet, og nu håber vi, at det også vil resultere i, at kommende statslige planer tager udgangspunkt i de fælles visioner. I kommunerne vil vi i kommuneplanerne arbejde videre med strukturbilledet og idékataloget, siger Henrik Holmer.

- For Region Sjælland er det vigtigt at få forbedret transportforholdene for regionens borgere, som er dem, der rejser længst i Danmark for at komme på arbejde, siger regionrådsformand Steen Bach Nielsen

- Sjællandsprojektet fastlægger nogle gode principper for, hvordan vi gennem planlægning kan arbejde videre med at nedsætte transporttider, styrke den kollektive trafik og dermed også medvirke til klimaforbedringer. Der er problemer med at komme frem på vejnettet, og den kollektive trafik skal gøres mere attraktiv at anvende. Det vil Region Sjælland, i samarbejde med de to ministerier og de 17 kommuner i regionen, arbejde for at gøre noget ved, siger Steen Bach Nielsen

Der bor 830.000 mennesker i Region Sjælland. Befolkningstallet forventes at stige med 60.000 i de næste 20 år samtidig med, at der kan blive brug for 90.000 nye boliger, og der kan komme 25.000 nye arbejdspladser.

Arbejdsstyrken i Region Sjælland er i dag ca. 400.000 personer. Heraf pendler ca. 100.000 hver dag mod hovedstaden. Samtidig pendler ca. 25.000 hver dag ind i Region Sjælland.


tøtte

Læs Strukturbilledet 2030 her…

Læs Idékataloget her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver