To trælastfolk uden den store edb-erfaring fik styr på egen butik med it-program baseret på TUN-numre.
14-12-2004
To trælastfolk uden den store edb-erfaring fik styr på egen butik med it-program baseret på TUN-numre.
Af Lars Solberg
Mange trælastfolk af den gamle skole holder edb og computere langt ude af lager og kontor. De klarer sig jo godt nok uden, mener de. Nogle er dog interesserede, men har ikke rigtig mod på at give sig i kast med et område, hvor de er bange for at ligne Bambi på isen. Men det er slet ikke så farligt, mener to trælastfolk, der netop har startet en ny forretning, hvor de sælger værktøj og materialer til håndværkere i Herning og omegn.
- Vi har meget travlt i vores butik og arbejder lange dage, men hvis det ikke var for it-systemet, måtte vi tage natten til hjælp for at nå det hele, fortæller Søren Jespersen, der sammen med Allan Nielsen driver Håndværker Butikken A/S.
Selv om de kun er henholdsvis 33 og 31 år, har de meget lidt erfaring med computere.
- Vi er mildest talt ikke computernørder. Vi har aldrig fået en decideret undervisning i det, siger Søren Jespersen.
Fra samme trælast
Så det var ikke ligefrem en brændende lidenskab og indsigt i edb, der gjorde, at de fra den dag, de besluttede at starte deres egen butik, vidste, de skulle have et computerprogram, der kunne klare varehåndteringen og økonomisystemet.
Men de kommer begge fra samme trælast - Lind-Herning Trælasthandel ejet af Danske Trælast. Og det var her, de fik øjnene op for, at edb faktisk er et reelt redskab, der gør arbejdet lettere.
- Vi var meget tilfredse med at være i trælasten, som hele tiden har fulgt med på edb-fronten, så da vi ville starte egen forretning, vidste vi godt, at it er en nødvendighed for at kunne konkurrere i dag, siger han.
Så en af de første ting, de gjorde ved etableringen af Håndværker Butikken, var at kontakte firmaet KL Data, der står bag Timbersoft, som er en total edb-løsning til blandt andet trælastområdet. Ifølge KL Data er programmet i funktion hos over 100 trælasthandler i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Det bruges til at håndtere varer, der er registeret med TUN-numre, men det bruges også til økonomi- og logistikstyring. Systemet er baseret på styringssystemer fra Microsoft.
Og det lyder jo allerede meget kompliceret, men de to værkstøjsdrenge fortæller, at sådan er det ikke.
Nemt at bruge
- Det er meget nemt at bruge. Jeg tror, vi fik to gange fire timers undervisning i det, og så var vi i gang og har været det lige siden. Det er lige til at gå til. Et par gange har vi haft problemer, men så har vi ringet til deres hotline, og tingene er blevet løst med det samme, siger Søren Jespersen.
Det smarte ved systemet er, at det er baseret på TUN-nummersystemet, der gør det anvendeligt til alle byggematerialer. Håndværker Butikkens version er designet til seks løse pc’er, så der er altid en computer lige ved hånden, hvilket også er praktisk.
Søren Jespersen mener ikke, at de kan klare sig uden edb-programmet.
- Der er styr på alle varenumre. Hvis vi selv skulle have den form for overblik, ville det blive noget rod, da der altid bliver glemt et eller andet, siger han.
De to butiksindehavere har ikke haft tid til at udnytte programmet hundrede procent. Der ligger endnu en del med hensyn til varemodtagelse og lagerstyring og venter på at blive brugt. Men det kommer, siger Søren Jespersen, der mener, at det er bare med at komme i gang med computeren lige meget, hvem man er.
- Der er så åbenlyse fordele ved disse systemer, at det er dumt at lade være. Ingen behøver at frygte, at de ikke kan lære det, siger han.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040