UgensErhverv.dk
Bedre ældreboliger med bæredygtig beton

Bedre ældreboliger med bæredygtig beton

Der bliver flere ældre i de kommende år, og nybyggeri af ældreboliger står derfor højt på ønskelisten i mange kommuner

21-03-2010

Alle prognoser peger i samme retning. Der bliver et stigende antal ældre i de kommende år, og derfor er det nødvendigt at bygge flere ældreboliger i landets kommuner. Norddjurs er en af de kommuner, der netop er i gang med at bygge nye boliger, og beton indgår som byggemateriale.

- Vi stod med en række utidssvarende 1-rums plejehjemsstuer i kommunen og forudså samtidig, at antallet af ældre i kommunen vil stige i de kommende år. Derfor bygger vi blandt andet plejecentret Digterparken med 86 nye plejeboliger, som står færdige i sommeren 2011. Det var vigtigt for os at højne standarden af boligerne, og vores rådgivere pegede på beton som byggemateriale, fortæller projektkoordinator i Norddjurs Kommune, Søren Thaastrup-Leth.

Der stilles høje krav til ældreboligers standard. For eksempel er der høje krav til boligernes lydisolering, da en svag hørelse ofte betyder, at der skal skrues højt op for TV og radio. Beton hjælper til at møde de høje krav, og det gør beton til et oplagt byggemateriale i nybyggeri.

”fortsætter…”



- Det kræver et bestemt materiale for at sikre den rette lydisolering. En betonløsning var et optimalt valg til ældreboligerne, fordi materialets høje densitet giver god isolering mellem de mange boliger på et plejecenter. Samtidig har byggeriet en særlig geometrisk form, som stiller krav til konstruktionen. Der bruger vi betonen som afstivende system, forklarer bygningsingeniør i Stokvad & Kerstens, Jan Harboe, der er rådgivende ingeniør for byggeriet af Digterparken.

Beton består af naturlige råstoffer som sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at materialet er uorganisk og ikke bidrager til råd og svamp, hvilket sikrer et godt indeklima. Derfor oplever branchen, der er organiseret i Dansk Beton under Dansk Byggeri, stor efterspørgsel på det bæredygtige materiale til nybyggeri.

I Norddjurs Kommune havde også det rådgivende arkitektfirma KPF Arkitekter stort fokus på fordelene ved at benytte den bæredygtige beton i nybyggeri. Derfor er der beton i tag, vægge og trapper i plejecentret Digterparken, som i fremtiden skal danne hjemlig ramme for kommunens ældre.

- Beton har meget gode egenskaber i forhold til lydisolering, klima og brandsektionsadskillelse. Derudover sparer vi en masse tid, fordi betonelementerne støbes på fabrikken, mens vi samtidig kan arbejde ude på byggepladsen. Dermed kan flere byggeetaper foregå samtidig. Fra levering af betonelementerne indtil råhuset med tag, vægge og trapper står klar, går der kun to måneder, fortæller projektleder hos KPF Arkitekter, Thomas Holm.

Fakta om bæredygtig beton:
• Beton er et bæredygtigt materiale, der består af de naturlige råstoffer sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at materialet er uorganisk og derfor ikke bidrager til råd og svamp i boligen.
• Samtidig findes materialerne overalt på Jorden, så beton kan produceres lokalt og transportomkostninger og energiforbrug holdes nede.
• Beton har en høj densitet, der gør det ideelt til at skabe god lydisolering.
• Beton har en god varmeakkumulering. Det betyder, at betonen optager varmen i dagtimerne og afgiver den igen, når temperaturen falder om natten. Det mindsker temperaturudsving og energiforbrug.
• Rå betonvægge og -gulve kan i et vist omfang optage CO2 og andre skadelige stoffer.
• Beton holder til mange generationers brug, hvilket er en vigtig parameter for ansvarligt byggeri.
• I Danmark genbruges omkring 95 procent af den nedrevne beton. Nedknust beton anvendes primært til vejbygning, hvor det er et eftertragtet materiale. Restprodukter fra anden industri anvendes i produktionen af beton i stedet for cement, hvilket sparer råstoffer og energi.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Nyt om Bæredygtighed 1-2026

    Nyt om Bæredygtighed 1-2026

    Magasin om bæredygtighed i byggebranchen

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver