Salg af kopivarer fra Asien kan have store konsekvenser for sælgeren.
13-12-2004
Salg af kopivarer fra Asien kan have store konsekvenser for sælgeren.
Af Lars Solberg
Piratkopier af kendte mærkevarer inden for vvs -udstyr er nu inde på det danske marked. De er produceret i Kina eller andre lande i Asien og sælges både i god og ond tro fra flere forretninger – sandsynligvis også trælaster. Det er den klassiske historie om billige kopivarer, hvor det handler om at score kassen og lukrere på andres brand.
Men her er det dog værre endnu, da konsekvenserne af kopivarer inden for vvs-området kan være meget mere alvorlige, end hvis man køber et fake-Rolex-ur. Vand, varme og sanitet er ikke til at spøge med. En ventil, der ikke kan, hvad den lover, kan gå i stykker med fatale konsekvenser. Oprydningsregningen ender hos sælgeren.
- Det er en meget alvorlig sag at sælge et vvs-produkt, der skulle have en række egenskaber, men alligevel ikke har det, da det er en billigt produceret kopivare. Typisk vil ansvaret ende hos sælgeren, med mindre han kan bevise, at han handlede i god tro, da han købte produkterne hos en leverandør. Det vil både betyde et økonomisk tab og et troværdighedsknæk, der vil skade forretningen alvorligt, siger Kim Holst, der er direktør hos Rørforeningen, hvor vvs-grossisterne er sluttet sammen.
Foreningen mener, der er et stigende antal kopiprodukter i omløb, som sælges fra mange forskellige steder.
Kopiprodukter må ikke forveksles med billige vvs-artikler, der er helt lovlige – bare de ikke er kopier, og de kan det, sælgeren lover.
Falsk VVS-nummer
Rørforeningen oplever endda, at kopierne er så nøjagtigt gennemført, at de også har et såkaldt VVS-nummer. Det er en vares personnummer og uddeles af Rørforeningen.
Nummersystemet er både en praktisk anordning og en kvalitetsstempling, da der til nummeret knytter sig en såkaldt VA-godkendelse, der er den officielle tekniske godkendelse af produkterne. VA-godkendelserne udstedes af ETA-Danmark A/S, der godkender byggevarer for staten.
Typisk vælger importørerne eller sælgerne af kopivarerne at udstyre produktet med et udgået VVS-nummer, så alt umiddelbart ser rigtigt ud. Men svindlerne kan også opfinde et helt nyt VVS-nummer.
Rørforeningen er meget opmærksom på denne form for svindel.
- Det er ikke vores opgave at gøre noget ved snylteri på design, men ved snylteri på VVS-numre er vi forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for at komme det til livs. Det er meget vigtigt, at vores registreringssystem er entydigt, siger Kim Holst.
Foreningen har haft forskellige sager, hvor de har grebet ind på et tidligt tidspunkt og fået salget stoppet.
Skabe kaos
Og det kan være meget afgørende at gribe ind tidligt, da et kopiprodukt kan skabe kaos hos brugere.
- Hvis der installeres en ventil, hvor det ud fra registreringen fremgår, at den kan klare et tryk på op til 10 bar og reelt kun kan klare 6 bar, kan det ende med, at ventilen går i stykker. Det kan give vandskade eller lignende, der kan løbe op i en kæmpe reparationsregning, siger han.
De falske varer florerer på det danske marked, og varerne er ikke svære at skaffe eksempelvis i Kina.
- Der er nogle, der bliver fristet, hvis de står i Kina og får tilbudt en container med kopi-vvsprodukter. Tilsyneladende ser det ud som en hurtig gevinst. Men jeg kan ikke advare nok imod det. Det er en meget kortsigtet løsning. På et eller andet tidspunkt bliver det opdaget, siger Kim Holst.
Nogle af sælgerne kan være i god tro, så de ikke ved, der er tale om et kopiprodukt. Men ifølge Kim Holst skal der ikke megen erfaring til for at forstå, at der er tale om et kopiprodukt.
Blandt andet har flere vvs-installatører modtaget tilbud på få hundrede kroner for et armatur, hvor originalerne koster 3-4.000 kr. Og så skal alarmklokkerne ringe, mener Kim Holst.
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs november 2023 udgaven her
Læs september 2023 udgaven her
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Mange fagfolk har reageret på omtalen af smuldrende mørtelfuger - flere bud på, hvad der kan gøres for at rette op på problemet
Altiflex har pr. 4. juni 2025 ansat Bjørn Baunbæk som ny administrerende direktør.
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En sænketunnel langs Amagers østkyst kan i 2050 reducere trafikken i indre dele af København med 14 procent, fjerne knap hver fjerde lastbil ved Rådhuspladsen og årligt spare trafikanter for over fire millioner timer i trafikken