UgensErhverv.dk
Urimelig skat på vigtigt værktøj- Mine svende vil ikke betale multimedieskat, sige

Urimelig skat på vigtigt værktøj

Mere end halvdelen af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder har medarbejdere, som dropper mobiltelefonen i protest mod multimedieskatten

09-03-2010

Multimedieskatten er ikke faldet i god jord i byggeriet. Både ansatte og arbejdsgivere ryster på hovedet og kalder den nye skat på brug af mobiltelefoner, computere og internetforbindelse for bureaukratisk og hæmmende for virksomhedens fleksibilitet. Skatten skaber også nogle gnidninger mellem arbejdsgiveren og de ansatte, fordi arbejdsgiveren får pålagt en kontrol- og overvågningsfunktion.

I byggeriet er det især brugen af mobiltelefoner, der rammes. Det skriver byggemagasinet BygTek.

- Mine svende vil simpelthen ikke have mobiltelefonen tændt uden for arbejdstiden. De frygter at blive beskattet, siger murermester, Martin Rosholm Pedersen, Murer- og entreprenørfirmaet Martin Pedersen ApS i Roskilde, til byggemagasinet.

Ifølge erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, så har mere end halvdelen af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder én eller flere medarbejdere, som har valgt helt at droppe mobiltelefonen og eller den bærbare pc fordi de ikke vil risikere at blive beskattet
- I kølvandet på multimedieskatten pålægges virksomhederne tilmed en række ikke uvæsentlige administrative byrder. Og som om det ikke er nok, så er multimedieskatten med til at finansiere skattereformen. Det er jo helt molbo-agtigt, at virksomhederne skal gøre SKATs arbejde og medarbejderne samtidig via en ny skat skal være med til at finansiere skattelettelserne i skattereformen, siger Torben Liborius til BygTek.

”fortsætter…”



Multimediebeskatningen af mobiltelefon kan undgås med en ”tro-og-love-erklæring” fra medarbejderen kombineret med, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen ikke bruger mobiltelefonen privat. Disse kontrol-rutiner skulle have været på plads i virksomhederne fra årsskiftet, men er netop blevet udsat til 1. april.
For pc’er er der ikke mulighed for at fraskrive sig privat brug. Derfor skal medarbejdere, der vil undgå beskatning aflevere den bærbare pc på virksomhedens adresse ved fyraften.

- Vi hører i øjeblikket om ansatte, der kører en omvej både morgen og aften for at hente og aflevere mobiltelefonen og pc’en for at undgå beskatning, oplyser Torben Liborius. Han ser helst, at kravet om kontrol af telefonregninger helt og fuldt varetages af SKAT i forbindelse med de normale skattekontrol-rutiner.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver