UgensErhverv.dk

Til kamp mod dyre graveskader

Ledningskaos truer i den danske undergrund.

10-12-2004

Ledningskaos truer i den danske undergrund

Graveskader på gas- og olieledninger påfører hvert år danske entreprenører store ekstraudgifter og lange forsinkelser. Mange af disse skader kunne ifølge Dong undgås, hvis de ansvarlige for gravearbejdet huskede at søge oplysninger om, hvor ledningerne er placeret, inden gravearbejdet gik i gang.

For at reducere antallet af graveskader har de danske gasselskaber indledt en fælles informationskampagne. Via annoncer, plakater og hjemmesider vil selskaberne gøre opmærksom på problemet – og på nødvendigheden af at søge ledningsoplysninger og viden om sikkerheds- og afstandskrav ved gravearbejde.

Ikke kun naturgasselskaber og entreprenører har interesse i at reducere antallet af graveskader. Uheldene er ofte til gene for forbrugerne og kan være til fare for maskinføreren og omgivelserne. Naturgasselskaberne tror derfor på, at alle parter vil være modtagelige for kampagnebudskaberne.

Initiativet fra gasselskaberne er kommet via det fælles fagudvalg for gastransport, der tæller medlemmer fra arbejdstilsynet, alle gasselskaberne samt Sydkraft fra Sverige. Der er i øjeblikket særlig stor aktivitet med nedgravning af kabler, kabelkanaler for telekabler m.m. og stor anlægsaktivitet generelt.

- Erfaringer viser, at antallet af beskadigelser og overgravninger er stigende, og at afstandskravene fortsat ikke overholdes. Hvis ikke der sker væsentlige opstramninger på området, truer kaos i den danske undergrund, siger Dong.

Naturgasselskaberne ser frem til etableringen af det offentlige ledningsejerregister, LER. Registret skal indeholde oplysninger om ledningsejere og formidle kontakten mellem entreprenører og relevante ledningsejere for derved at mindske antallet af graveskader.

1. marts 2005 får alle ledningsejere indberetningspligt til LER, og 1. september 2005 får alle entreprenører forespørgselspligt.

- tm

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040