UgensErhverv.dk

Få styr på træets lovlighed

Nyt redskab til lovlighedstjek for træindustrier

26-02-2010

NEPCon’s certificeringspartner Rainforest Alliance har lanceret nye og mere omfattende standarder for verifikation af træprodukters lovlighed.

- På baggrund af udviklingen i markedet har virksomheder, der handler med træprodukter i stigende grad behov for at kunne dokumentere lovligheden af deres produkter samt minimere risikoen for at ulovlige skovprodukter indsniger sig i deres leverandørkæde, siger Christian Sloth, der er leder af Rainforest Alliance’s verifikationsprogram.

Rainforest Alliance’s system til verifikation af tømmerprodukters lovlighed er blandt de mest veletablerede på markedet. Det er netop blevet anerkendt af det hollandske lovlighedssystem for træprodukter, Keurhout-legal, hvilket giver en ekstra fordel for systemets brugere - især på det hollandske marked.

Allerede i 2008 bedømte en Greenpeace rapport Rainforest Alliance’s system som det bedste på markedet, efter at organisationen havde kigget en række systemer efter i sømmene og vurderet deres omfang, kvalitet og troværdighed.

Rainforest Alliance har allerede lovligheds-verificeret knap 20 organisationer i Indonesien, Filippinerne og Malaysia. Programmet er i stærk vækst og der er flere undervejs i Brasilien, Honduras, Laos, Kina og Paraguay. Kunderne omfatter både skovejendomme og virksomheder, der handler med træ.

”fortsætter…”



NEPCon tilbyder på vegne af Rainforest Alliance at gennemføre lovlighedstjek af europæiske virksomheder efter de to systemer VLC (Verification of Legal Compliance) og VLO (Verification of Legal Origin). Verificerede organisationer skal efterleve en række krav og gennemgår en ekstern kontrol hvert halve år.

Systemet VLO består af et grundlæggende tjek af, at træet er lovligt skovet ifølge hjemlandets love og regler. Leverandører af VLO tømmer skal følge og opretholde sporbarhedssystemer. VLC er et udvidet lovlighedstjek, der også inddrager lovgivning med relation til miljø- og naturbeskyttelse, hugstmetoder, arbejdsmiljø og sociale forhold. Begge systemerne er udvidet med nye og mere omfattende lovlighedskrav.

- Vi vurderer, at VLC-systemet verificerer lovlighed på et niveau der tilfredsstiller kravene i amerikansk lovgivning, som er verdens skrappeste på området, siger Christian Sloth.
Det samme gælder den kommende EU-lovgivning på det her område såvel som offentlige og private indkøbspolitikker.

- Vi oplever i øjeblikket særlig interesse blandt europæiske virksomheder for at sikre lovligheden af deres træprodukter, En ny international rapport om virksomheders ”skov-fodaftryk” viser også, at europæiske virksomheder – og især dem i træbranchen – er længst fremme med dokumentation og i det hele taget med en systematisk tilgang til ansvarlighed, når det gælder træ og skove, siger Christian Sloth.

DLH er verdens største forhandler af tropetræ og stærkt engageret i lovligheds verifikation.
- Der er helt klart et marked for verificeret lovligt træ, især i Vesteuropa. I den senere tid har vi oplevet efterspørgsel også fra Østeuropa, f.eks. er vores vigtigste kunde til VLO Merbau en polsk virksomhed. DLH kan i øjeblikket levere VLO-træ i flere sorter fra en række lande, og ser p.t. frem til at virksomhedens malaysiske leverandør ovegår til det mere omfattende lovlighedssystem, VLC, siger Peter K. Kristensen, leder af DLH’s CSR & Miljøafdeling.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver