UgensErhverv.dk

Dansk rensningsanlæg i Bangladesh

MT Højgaard skal designe og bygge rensningsanlæg i Bangladesh

24-02-2010

MT Højgaard har vundet en opgave i Bangladesh til en værdi på EUR 84 mio. (DKK 626 mio.) i et 50/50 konsortium med det franske firma Dégremont for DWASA (Dhaka Water Supply and Sewerage Authority), som er 90 pct. finansieret af Danida og 10% af Government of Bangladesh.

Hovedvægten i opgaven er at designe og bygge et konventionelt rensningsanlæg for drikkevand, der kan rense op til 225 mio. liter overfladevand i døgnet. Samtidig skal der opføres et stort grovrensningsanlæg med en kapacitet på op til 450 mio. liter i døgnet.

Der skal ud over selve rensningsanlægget designes og anlægges et 10,3 km vandfordelingsnet i gaderne i den store provinsby Saidabad. Den ligger ved floden Brahmaputra, 150 km nordvest for landets hovedstad Dhaka. Ordren omfatter design og opførelse af administrative faciliteter, samt drift og vedligeholdelse af anlægget i en periode på tre år.

”fortsætter…”






- Vi er glade for opgaven, som passer godt til MT Højgaards kompetencer og store erfaring med rensningsanlæg, blandt andet i det asiatiske område, siger Jan Andersson, Area Manager i MT Højgaard.

- Vi har tidligere udført opgaver i Bangladesh. Senest en elforsynings opgave, der stod færdig i 2007. Og vi har gode erfaringer fra tidligere samarbejde med Dégremont, så vi ved, at også deres del af opgaven vil blive løst professionelt, siger Jan Andersson.

Aftalen forventes at have en positiv betydning for MT Højgaards indtjening i opførelsesperioden, der begynder i april 2010 og slutter ultimo 2012.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver