Gulvrod i den danske byggebranche

Manglende udtørring af betonen giver hundredvis af sager hvert år.

06-12-2004

Dansk byggeri har et jordnært problem i voksenstørrelse. Den er ofte helt gal med udtørringen af betondækkene, og det giver skader på de fugtfølsomme gulvtyper, som koster dyrt at genoprette.
Problemerne skyldes en kombination af uvidenhed, dårlig tilrettelæggelse af arbejdet og byggeaktørernes indbyrdes suboptimering.

- Der er mange, der glemmer deres barnelærdom i kampens hede. Det er både store entreprenører og små mestre, der laver fejlene, som rækker lige fra den konstruktionsmæssige opbygning af gulvet til forkert udførelse under byggeriet. Der er flere hundrede sager om året, og det er kun toppen af isbjerget, siger sektionsleder Tommy B. Jacobsen fra Teknologisk Instituts betoncenter. Han deltager i syn- og skønslignende sager og rådgiver om korrekt udtørring.

- Udtørring af beton er meget kompleks. Ethvert byggeri er unikt, og hver gang skal man undersøge, om den rigtige udtørring er nået, inden man går videre med at lægge selve gulvet. Men mange undlader det og tager chancer, ofte fordi de er presset på tid. På overfladen ser betonen tør ud, og det er måske gået godt tidligere i en lignende situation, men fejlene viser sig som regel før eller siden, siger Tommy B. Jacobsen, der ser sager, flere år efter gulvet er lagt. Det kan overraske de ansvarlige entreprenører med dyre erstatningssager.

Manglende målinger
Et betondæk skal udtørres til en relativ fugtighed på 85%, før det er egnet til at lægge vinyl eller linoleum på, mens det for trægulve bør være helt nede på 65%. For meget fugt fører til lim, der opløses, og trægulve der slår sig.

- Når betonen er for våd længere nede i dækket, trænger den langsomt op i limlaget, som igen bliver flydende. Limen mister klæbeevnen, belægningen slipper, og når der kommer ilt til, rådner den. Gulvet er ødelagt, og det koster typisk det dobbelte og op til det femdobbelte af gulvets planlagte pris at lave afværgeoperationer f.eks. i form af en flydende fugtspærre og en ny belægning, siger Tommy B. Jacobsen.

- I nogle tilfælde bruges måleudstyr direkte forkert, eller man har beregnet sig frem til en teoretisk udtørringstid, der viser sig ikke at holde for den valgte betontype. En pålidelig metode er at bore et hul i 40 procents dybde af betondækkets tykkelse og måle fugtigheden. Det undlader mange, fordi betonen ser tør ud, eller måske nøjes med at måle fugtigheden i det øverste af betondækket. De tror simpelthen ikke, at der skal grundigere undersøgelser til, forklarer Tommy B. Jacobsen.
Instituttet har til dette brug udviklet en simpel måler, der let afgør, om betonens fugtniveau er korrekt.

- I virkeligheden bør man nøje følge udtørringsprocessen i forbindelse med følsomme gulvtyper, fordi selv små ændringer skubber til den hårfine balance, der er i gulvets fugtbalance. Vi har set eksempler på vinylgulve, der fik en gang polish, så gulvet pludselig var for ’tæt’ til, at den overskydende fugt kunne slippe ud, og limen blev flydende igen, siger Tommy B. Jacobsen.

Nye materialer, nye overraskelser
Introduktionen af de stadigt mere populære selvkompakterende betontyper (SCC-betoner) har vist sig som et særskilt problem fugtmæssigt.

- Det kan være svært at forudsige og styre fugtafgivelsen i SSC-betonerne. Det virker, som om de afgiver meget lidt vand i starten for pludselig at smide det. Vi tror, det kan hænge sammen med, at der ofte danner sig en slags plastfilm på overfladen af betonen, som i første omgang spærrer for udtørringen af den, siger Tommy B. Jacobsen, der mener, at branchens problemer en del af vejen er selvforskyldt.

- Man tjekker ikke altid materialeegenskaberne godt nok igennem, før man introducerer dem i byggeprocessen. Derfor oplever vi problemer med SSC-betonerne, som ikke var forudset, da de blev indført, siger Tommy B. Jacobsen.

Byggekulturen modarbejder
Men udtørringsproblemerne stikker dybere end bare at måle rigtigt. Det handler også om svigt i planlægningen.

- Nogle gange er planen for udtørringen for dårlig, andre gange følges der bare ikke op på den, som byggeriet skrider fremad, og tidsplanerne forrykker sig. Pludselig er man måske havnet i en kold periode, hvor betonen tørrer langsommere end forudset, uden der tages højde for det i planlægningen af udtørringen. Andre gange vælger man det mindste af to onder: Hellere færdiggøre gulvet, på trods af manglende udtørring, for at undgå dagbøder. Så kan man tage erstatningsslagsmålet senere, siger Tommy B. Jakobsen, der også har mødt entreprenører, hvor byggekonceptet nærmest umuliggjorde korrekt udtørring.

- Det kræver i virkeligheden en holdningsændring i branchen både i planlægning og udførelse. Og man skal arbejde meget mere på tværs af faggrupper og entreprenører for at koordinere arbejdet, slutter Tommy B. Jacobsen.

- mir