UgensErhverv.dk

Kvinder kæmper for klimaet

Det er kvinderne, der til dagligt gør en forskel og derved kæmper for at nedsætte CO2-forbruget

03-02-2010

Mænd skruer op for varmen, når de synes, der er for køligt i boligen, mens kvinderne tilsyneladen-de er mere fornuftige og tager en ekstra sweater på, når temperaturen falder. Det er ét af de resultater, som VELUX netop er kommet frem til i en stor landsdækkende analyse om danskerne og deres forhold til energiforbrug og overvejelser om CO2-udledning.

Samtidig har kvinderne det sidste års tid været markant mere fokuserede på at spare på energien i boligen end mændene. Hver tredje kvinde, der har deltaget i undersøgelsen, har f.eks. bevidst ændret vaskevaner, så de nu vasker tøj i koldere vand end før. Til sammenligning er det kun hver fjerde mand, der har gjort det samme. Tallene siger dog ikke noget om, hvorvidt det oftest er mænd eller kvinder, der ordner vasketøjet i husstanden.

I dagligdagen, er det måske nok kvinderne, der er mest fokuserede på at spare ved at skrue ned for varmen og vaske tøj i koldere vand, men når de store beslutninger skal tages om renovering af boligen, så er kønnene faktisk enige, og således har 40 % af de adspurgte valgt at foretage reparationer eller forbedringer af boligen i løbet af det sidste års tid for at spare på energien.

- Det er helt tydeligt, at danskerne er blevet mere fokuserede på at renovere deres boliger, så de også bliver miljøvenlige. I VELUX har vi i øjeblikket stor succes med at installere solvarmeanlæg, der kan opvarme op mod 70 % af husstandens forbrugsvand. Således kan man både reducere familiens CO2-aftryk og spare penge, og det interesserer de fleste i dag, siger Jesper Salskov Jensen, direktør for VELUX Danmark A/S.

Til gengæld ser det ud som om, at mændene er mere bevidste om, hvordan husstandens varme, el og strømforbrug ser ud. Hver anden danske mand, der har deltaget i undersøgelsen, kan på stående fod svare på, hvordan tallene ser ud fra det sidste årsregnskab, hvorimod det kun er hver tredje kvinde, der kender tallene. Undersøgelsen viser også, at jo ældre man bliver, jo bedre fornemmelse har man for størrelsen af sine energiudgifter – måske slår erfaringen igennem, når de høje regninger skal betales?

”fortsætter…”




I analysen bliver danskerne også spurgt om, hvordan de vil prioritere i fremtiden i forhold til deres energiforbrug, og her er mændene mere fokuserede på familiens og husstandens økonomi – mens kvinderne tænker mere på at redde verden og nedbringe den samlede CO2-udledning. De sidste par år har det været meget populært at dagslysrenovere boligen med større vinduespartier, og det ses da også tydeligt, at danskerne er vilde med at få dagslys ind i boligen. Det er dog stadig kvinderne, der fokuserer mest på det.

- Generelt er begge køn meget fokuserede på at yde en ekstra indsats for at nedsætte energiforbruget, men det står klart, at kvinder og mænd har forskellige holdninger til, hvordan man gør det. Kvinderne gør en indsats i dagligdagen for at nedbringe CO2-udledningen, mens mændene tilsyneladende tænker mere langsigtet, og handler ud fra husstandens privatøkonomi. Men om man kæmper for at redde verden og miljøet, eller kæmper for at nedsætte sine egne private udgifter på energi, er sådan set underordnet, så længe man blot yder en aktiv indsats, siger Jesper Salskov Jensen.

Overordnet set viser undersøgelsen, at danskerne er fokuserede på at gøre en aktiv indsats for at nedbringe CO2-udledningen. Rigtig mange har allerede valgt at renovere deres bolig, og endnu flere er klar til at gå i gang inden for det næste års tid. Med en bedre isolering, nye vinduer, og installation af nye energiformer, ser det ud som, at danskerne er klar til fremtidens udfordringer.

Undersøgelsen fra VELUX er en del af en større undersøgelse om danskernes ønsker, forventninger og overvejelser om miljø og energi - særligt i relation til deres egen bolig. Undersøgelsen er gennemført fra juni til august 2009 og godt 1300 mennesker har deltaget.

tøtte

Brochurer

Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

Østjysk anlægsgartner skal ifølge Fagbladet 3F af med 235.000 kr. i registreringsafgift, efter at hans medarbejdere brugte varebil/mandskabsvogn til at besøge McDonald efter arbejdstid

Hvis vi måler risiko forkert, bygger vi forkert

Hvis vi måler risiko forkert, bygger vi forkert

Stafetten: Nedrivning fremstår fortsat økonomisk mere rationel end bevaring pga. skattefordele, og korte horisonter belønnes højere end robusthed, fremhæver Nicholas Ransome, administrerende direktør for Lendager Arkitekter

Vejen vises gennem handling

Vejen vises gennem handling

I en flad organisation er det vigtigt, at ledelsen er tæt på projekter, kunder og kolleger og kan være rollemodeller, give inspiration og gå forrest, siger Jens Brandt Bering, der er ny administrerende direktør hos Niras\r\n

Storebæltsbroen lukkes to gange i døgnet

Storebæltsbroen lukkes to gange i døgnet

På grund af vedligeholdelsesarbejder bliver det nødvendigt at lukke broen 45 minutter to gange i døgnet i denne uge