Antallet af konkurser i dansk erhvervsliv er ved at stabilisere sig
02-02-2010
469 virksomheder gik konkurs i januar, og antallet af konkurser har dermed fundet et mere stabilt leje, når man ser på de seneste 12 måneders konkurstal. Flere brancher og områder i landet melder om fald i antallet af konkurser. Det viser en ny konkursanalyse fra Experian.
De 469 virksomheder, som gik konkurs i januar 2010 svarer til en stigning på 10,9 pct. i sammenligning med januar 2009, hvor 423 virksomheder gik konkurs. På trods af stigningen er gennemsnittet af de seneste 12 måneders konkurstal fladet noget ud de seneste tre måneder. Antallet af konkurser ser dermed ud til at have stabiliseret sig – dog på et relativt højt niveau.
Et kig ud over landet viser, at Lolland-Falster, Bornholm og Sjælland har oplevet de største relative stigninger i antallet af konkurser i januar. Antallet af konkurser er steget mest på Lolland-Falster. Her er ti virksomheder gået konkurs den forgangne måned mod to i januar 2009. En stigning på 400 pct.
Antallet af konkurser er omvendt faldet i fire områder, nemlig Sydjylland, Midt- og Vestjylland samt og Nordjylland og Færøerne. Nordjylland kan melde om det største fald i antallet konkurser med 42 konkurser i januar 2009 mod 26 i januar 2010 – et fald på 38,1 pct.
På brancheniveau viser Experians statistik, at brancherne landbrug, fiskeri mm., har oplevet de største stigninger i antallet af konkurser. I januar 2009 gik to virksomheder konkurs i branchen – i januar 2010 er antallet steget til syv, hvilket er en stigning på 250 pct.
Fem af branchegrupperingerne kan til gengæld melde om fald i antallet af konkurser, og de største relative fald har fundet sted i brancherne sundhedsvæsen, fast ejendom og transport.
Mens antallet af konkurser generelt synes at have fundet et mere stabilt leje, er antallet af nyetablerede selskaber fortsat for nedadgående. I januar 2010 blev 1.410 nye selskaber etableret, hvilket er et fald på 17,4 pct. i forhold til januar 2009.
tøtte
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tagdækkernes faldsikringssystem
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj