UgensErhverv.dk

Arbejdsfordelingsordning forlænges

Fire nye initiativer skal hjælper virksomheder og fyringsvarslede i en tid med stigende ledighed

28-01-2010

Den fleksible ordning for arbejdsfordelinger bliver forlænget, og det bliver lettere for fyringsvarslede at uddanne sig. Det er to af i alt fire initiativer, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg nu lancerer for at bekæmpe den stigende ledighed.

- Den stigende ledighed skal bekæmpes med alle de værktøjer, vi har til rådighed. Jeg er hele tiden opmærksom på, om der er områder, hvor vi kan justere, så de ledige får de bedste muligheder for hurtigt at komme i job. Derfor har jeg nu igen haft skruetrækkeren oppe af værktøjskassen og kommer med fire initiativer, så endnu flere kan få gavn af muligheden for arbejdsfordelinger og varslingsindsatsens midler, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

De fire initiativer:

Initiativ 1: 20 millioner ekstra til varslingsindsatsen
Uddannelsen vil fremover kunne række ud over opsigelsesperioden, så ufaglærte og faglærte med korte opsigelsesvarsler i højere grad kan få gavn af de uddannelsesmuligheder, der ligger i varslingsindsatsen. Initiativet er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2010, og er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Desuden var det et af de forslag, som LO og DA havde med på et møde med beskæftigelsesministeren i fredags.

Initiativ 2: Personer der varsles afskediget kan få handlingsplan
Jobcentrene kan fremover tilbyde personer, der er fyringsvarslede, og som ønsker det, en handlingsplan for, hvordan de hurtigst muligt kommer videre til et nyt job. Handlingsplanen skal så vidt muligt laves i samarbejde med a-kasser og virksomheder.

Initiativ 3: Arbejdsgivere og lønmodtagere med og uden overenskomst ligestilles i forhold til arbejdsfordelinger
Arbejdsgivere og lønmodtagere på overenskomstdækkede og ikke overenskomstdækkede områder vil fremover have de samme muligheder for at bruge arbejdsfordelingsordningen.

Initiativ 4: Fleksible regler om arbejdsfordelinger fortsætter
De fleksible regler om arbejdsfordeling, som regeringen lancerede i marts 2009, og som skulle udløbe den 4. april 2010 forlænges med yderligere et år, så de gælder indtil den 3. april 2011. Dermed kan virksomhederne fortsat tilrettelægge arbejdsfordelinger med to ugers arbejde fulgt af en uges ledighed eller med to ugers arbejde fulgt af to ugers ledighed

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj