UgensErhverv.dk

Støtte til arbejdsmiljøprojekter

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter forskningsprojekter inden for temaerne ”Et nyt arbejdsliv”, ”Stoffer og materialer” og ”Arbejdsulykker”.

25-01-2010

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har besluttet at følge en indstilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden om at fordele 25 mio. kr. i støtte til 11 forskningsprojekter.

To forskningsprojekter får i alt 7,2 mio. kr, i støtte under temaet ”Et nyt arbejdsliv; nye ledelses- og organisationsformer samt nye teknologier”.
Det ene projekt undersøger, hvad den øgede brug af resultatmålinger betyder for det psykiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor. Det andet projekt undersøger, om en bestemt metode kan være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og mindske sygefraværet og udskiftningen i personalet.

Fonden støtter tre projekter under temaet ”Stoffer og materialer” med i alt 8,5 mio. kr. Det ene projekt udvikler et redskab til at kortlægge kemiske stoffer, der giver hudallergi.
Et andet projekt undersøger, om sprayprodukter til overfladebehandling og imprægnering påvirker menneskers luftveje. I det tredje projekt undersøger forskerne, om støv i gartnerier med væksthuse er et problem for medarbejdernes helbred.

Under temaet ”Forebyggelse af arbejdsmiljøulykker” får to projekter med en ny vinkel på forskning i arbejdsmiljøulykker i alt 6,7 mio. kr. i støtte.
Det ene forskningsprojekt undersøger sikkerhedskulturen på danske skibe, mens det andet projekt ser på, hvordan forskellige idealer om maskulinitet påvirker arbejdsmiljøet positivt eller negativt.

Ud over de syv projekter uddeler fonden supplerende støtte til tre projekter, som allerede er i gang. Et ph.d.-projekt, der undersøger det psykiske arbejdsmiljøs betydning for medarbejdernes livsstil, får 1,8 mio. kr. i støtte.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Byggebranchen kan ikke sætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen på pause, da en ny virkelighed står for døren til nytår, mener Magnus Sommer, bæredygtighedschef hos gulvproducenten Timberman