En ny analyse fra Udbudsrådet peger på, at mere end hver tredje kommune ikke overvejer, om opgaverne er egnede til at blive udbudt.
25-01-2010
Udbudsrådet offentliggør i dag en analyse, der kortlægger, hvilke barrierer offentlige myndigheder og private leverandører oplever ved konkurrence om offentlige opgaver. Analysen peger bl.a. på, at de offentlige aktørers holdning i et vist omfang blokerer for mere konkurrence, og at konkurrence i mange kommuner ikke kommer på dagsordenen, fordi kommunen undlader at vurdere, om opgaverne er udbudsegnede.
Til foråret fremlægger regeringen sin strategi for fremme af offentlig-privat samarbejde. Strategien skal gøre det nemt for offentlige og private at samarbejde om opgaverne. Der skal bl.a. udvikles trin-for-trin vejledninger til offentlige medarbejdere og private virksomheder. Vejledningerne vil hjælpe aktørerne gennem udbudsprocessen og give bud på, hvordan eventuelle barrierer skal håndteres for at få et godt samarbejde. Strategien vil også dokumentere effekterne af konkurrence om opgaverne, og der vil blive udarbejdet en række beskrivelser af bedste praksis på forskellige opgaveområder.
På onsdag fremsætter regeringen endvidere et nyt lovforslag, som skærper sanktionerne for overtrædelse af udbudsreglerne.
Formand for Udbudsrådet, Lars Krobæk fremhæver, at Udbudsrådets analyse viser, at der stadig er behov for en betydelig indsats, hvis konkurrencen om offentlige opgaver skal fungere optimalt.
- Fremadrettet vil resultaterne af analysen kunne bidrage til, at Udbudsrådets arbejde for mere konkurrence om offentlige opgaver bliver målrettet og effektiv, siger Lars Krobæk.
"fortsætter..."
Et enigt Udbudsråd kommer i analysen med fire anbefalinger og igangsætter med analysen tre initiativer, der har til formål at reducere barriererne for mere konkurrence.
Udbudsrådet anbefaler:
• At erhvervsorganisationerne iværksætter initiativer, der kan styrke tilbudsgivernes kompetencer og viden om tilbudsprocessen i den offentlige sektor.
• At KL, Danske Regioner og Finansministeriet fortsat understøtter den igangværende prioritering og professionalisering af udbud og indkøb hos de offentlige myndigheder.
• At Udbudsportalen og Danske Regioner fortsætter med at udarbejde skabeloner for udbud og standarder for, hvilken type dokumentationskrav der stilles på udvalgte opgavetyper og opgavestørrelser.
• At Udbudsportalen samler eksisterende basisviden for nye medarbejdere i både udbuds- og tilbudsprocesser ét sted.
Derudover vil Udbudsrådet tage initiativ til:
• At udarbejde en praktisk vejledning vedrørende grænserne for dialog som følge af forhandlingsforbuddet.
• At iværksætte en analyse af, i hvilket omfang funktionsudbud med fordel kan anvendes.
•At skabe et overblik over eksisterende fora for udveksling af erfaringer mellem offentlige og private aktører, herunder på sektorniveau
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen:
- For at bevare det høje offentlige serviceniveau må vi tænke nyt, så vi får mere velfærd for pengene.
Jeg hæfter mig især ved Udbudsrådets konklusion om, at de offentlige aktørers holdninger udgør en central barriere for udbud. Det er tankevækkende, at mere end hver tredje kommune slet ikke overvejer, om udbud kan give en bedre og mere effektiv løsning af opgaverne.
Analyser viser, at der kan spares mange millioner ved udbud. Vi skal derfor sætte mere fokus på konkurrence i kommunerne, når vi til sommer skal aftale rammerne for kommunernes økonomi for 2011, siger Lene Espersen.
Udbudsrådets analyse dokumenterer også, at både offentlige og private aktører møder barrierer i forbindelse med udbud. Det drejer f.eks. om, at det tager tid og koster penge at forberede og gennemføre udbuddet.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil gøre det nemmere for offentlige og private aktører at samarbejde om opgaverne.
- Det tager vi bl.a. hånd om med den kommende strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. Her udvikler vi en række værktøjer, som skal hjælpe både de offentlige myndigheder og de private virksomheder. Derved reducerer vi omkostningerne ved at gennemføre et udbud.
Vi vil også styrke dokumentationen af effekterne ved konkurrence, så vi viser stat, kommuner og regioner, at det kan betale sig at udbyde opgaverne.
Det kommende lovforslag om håndhævelse af udbudsreglerne skærper sanktionerne for overtrædelse af udbudsreglerne.
På onsdag fremsætter jer et nyt lovforslag, som skærper sanktionerne for overtrædelse af udbudsreglerne. For kun når det offentlige skaber konkurrence om opgaverne, er vi sikre på, at opgaverne løses bedst og billigst, understreger Lene Espersen.
tøtte
Se barriereanalysen her…
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken
Byggebranchen kan ikke sætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen på pause, da en ny virkelighed står for døren til nytår, mener Magnus Sommer, bæredygtighedschef hos gulvproducenten Timberman