UgensErhverv.dk

Tag en lærling!

Kampagne for flere lærepladser i byggeriet i Midt- og Vestjylland

22-01-2010

Det drastiske fald i antallet af praktikpladser får nu Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland til at lancere en kampagne, der skal få virksomhederne til at tage flere lærlinge.

- Baggrunden er alvorlig. Antallet af praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen er i de første 8 måneder af 2009 faldet 40 i forhold til sidste år.
I samme periode er antallet af igangværende lærlinge faldet med 16 pct., så der lige nu er 17.700 unge i gang med en lærlingeuddannelse i bygge- og anlægsbranchen, siger kontorchef Karl Højhus Jeppesen, Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland i Herning.

Som et led i kampagnen har Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland skrevet et brev til samtlige medlemmer og opfordret dem til at oprette praktikpladser. Desuden tilbydes gå-hjem-møder for medlemmerne, hvor der orienteres om de muligheder, der er for at indgå korte uddannelsesaftaler

Dansk Byggeri arbejder også tæt sammen med erhvervsskolerne om at sætte emnet på dagsordenen. Endelig er der på hjemmesiden www.emu.dk en række gode råd og værktøjer til, hvordan der skabes kontakt til virksomhederne.

- Selv om der er lavkonjunktur, så er der virksomheder, som har arbejde og som kan tage lærlinge. Vi har ikke råd til, at de unge fravælger branchen, fordi den midlertidigt ikke kan levere lærepladser nok.

Når konjunkturerne vender og der igen kommer gang i bygge- og anlægsbranchen, risikerer vi at mangle kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at alle tager ansvar for at sikre, at der bliver oprettet de praktikpladser, som der er brug for, pointerer Karl Højhus Jeppesen.

- Den nyeste arbejdsstyrkefremskrivning fra DA viser, at der bliver 19.000 færre faglærte med en bygge- og anlægsuddannelse i arbejdsstyrken frem mod 2020. Derfor er der behov fort en løbende indsats for at få uddannet faglært arbejdskraft i branchen.

I Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland har der altid været tradition for at uddanne mange lærlinge. Bygge- og anlægsvirksomhederne forsøger at imødekomme det store behov for flere uddannelsesaftaler, som både branchen og den unge generation af håbefulde håndværkere har skabt og det vil vi fortsat gøre en meget aktiv indsats for, understreger Karl Højhus Jeppesen.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Byggebranchen kan ikke sætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen på pause, da en ny virkelighed står for døren til nytår, mener Magnus Sommer, bæredygtighedschef hos gulvproducenten Timberman