UgensErhverv.dk

Kommunerne låner 4,4 mia. kr.

89 kommuner har fået tilsagn om at låne penge til nye anlægsaktiviteter

21-01-2010

Indenrigs- og Socialministeriet har netop givet 89 kommuner tilsagn om, at de får mulighed for at optage lån til stort set alle de anlægsaktiviteter, de har søgt om låneadgang til. Kommunerne har kunnet søge to forskellige lånepuljer: Den ene pulje er målrettet daginstitutioner, folkeskoler, visse idrætsfaciliteter og ældreområdet. Den anden pulje omfatter resten af det kommunale område – bl.a. investeringer i veje.

Lånepuljerne er en del af aftalen om finansloven for 2010. Der var oprindelig afsat tre mia. kr. i de to puljer, men beløbet er forhøjet til 4,3 mia. kr. for at imødekomme ansøgningerne og understøtte vækst og beskæftigelse.

- Det er meget positivt, at kommunerne har vist så stor interesse for at sætte gang i en lang række nye anlægsinvesteringer. Det betyder, at borgerne kan se frem til forbedringer af blandt andet skoler, daginstitutioner og veje. Samtidig vil de nye investeringer skabe flere arbejdspladser rundt om i landet, siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann.

”fortsætter…”




Kommunernes anlægsbudgetter for 2010 viser, at kommunerne havde budgetteret med at bruge færre penge end regeringen har aftalt med KL i økonomiaftalen for 2010. De to lånepuljer blev derfor oprettet for at give kommunerne en ekstra økonomisk mulighed for at investere i nye anlægsaktiviteter, og hermed realisere et historisk højt anlægsniveau.

Der er fordelt i alt 1.964 mia. kr. fra lånepuljen målrettet daginstitutioner, folkeskoler, visse idrætsfaciliteter og ældreområdet. Fra puljen, der omfatter resten af det kommunale område, er der fordelt 2.287 mia. kr.

Den særlige lånepulje på to mia. kr. til kvalitetsfondsinvesteringer er et tillæg til lånepuljen på 800 mio. kr. målrettet investeringer på kvalitetsfondsområderne afsat i aftalen om kommunernes økonomi for 2010. Puljen er forbeholdt investeringer på børne-, skole- og ældreområdet.

Den særlige lånepulje til investeringer i øvrige områder, herunder veje er et tillæg til den såkaldte ordinære lånepulje på 200 mio. kr. for 2010. Puljen har et bredt sigte, og kommunerne kan ansøge om låneadgang til de fleste former for anlægsinvesteringer.

For begge puljer gælder, at låneadgangen er forbeholdt nye projekter, dvs. projekter hvortil der ikke i 2010 er afsat rådighedsbeløb i de kommunale budgetter, og som ikke ellers ville blive gennemført i 2010.
tøtte

Se den samlede oversigt over fordelingen af de to puljer her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Byggebranchen kan ikke sætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen på pause, da en ny virkelighed står for døren til nytår, mener Magnus Sommer, bæredygtighedschef hos gulvproducenten Timberman