Byggebranchen kan blive mere nøjagtig og mere effektiv med 3D bygningsinformationsmodeller (BIM)
18-01-2010
Med Det Digitale Byggeri og objektorienterede bygningsmodeller i 3D kan entreprenører gå fra usikker, fejlbehæftet tilbudsgivning til automatisering og nøjagtighed. Et nyt afprøvningsprojekt foreslår imidlertid, at overgangen kræver en standardisering af bygningsdele, som kun kan nås i et samarbejde mellem materialeleverandører og udførende virksomheder.
Når en byggevirksomhed i dag giver et tilbud i en licitation, er tilbuddet ofte et udtryk for upræcise overslag. De nye såkaldte bygningsinformationsmodeller (BIM), som er digitale 3D-modeller, kan imidlertid løse problemet og tilføre byggebranchen en tiltrængt automatisering.
Det er én af konklusionerne i et projekt, Thomas Gregersen, direktør i entreprenør- og rådgivningsvirksomheden Linkcon A/S, har gennemført med støtte fra Implementeringnetværket for Det Digitale Byggeri. Men før potentialet kan indfries, skal der udmøntes standarder, og står det til Thomas Gregersen, skal de organisationer, der repræsenterer de udførende virksomheder og materialeproducenterne, arbejde sammen om at løfte opgaven.
- Giver en tømrervirksomhed i dag tilbud på opsætningen af gipsvægge i et nybyggeri, vil han undersøge tegningerne, måle på dem og nå et tilbud. Men tilbuddet er alt for ofte udtryk for skønsmæssige beregninger, og det volder branchen problemer, mener Thomas Gregersen:
- Entreprenøren kan let komme til at give et for lavt tilbud, og vinder han licitationen, forpligtes han af tilbuddet. Det kan være farligt for virksomheden. Dertil kommer det, at entreprenøren først efter licitationen skal definere styklister. På den måde giver tilbudsberegning i dag meget dårlige forudsætninger for selve produktionen, pointerer Thomas Gregersen.
”fortsætter…”
BIM og hele ideen om at projektere bygninger i 3D og ikke i planer og snit rummer en udvej. Med BIM kan entreprenøren få data, der kan bruges direkte i kalkulationsværktøjerne og dermed automatisk danne opgørelser over entreprisens omfang. Men det forudsætter standarder, der ikke eksisterer i dag. Thomas Gregersen har stået i spidsen for et projekt, hvor mulighederne for anvendelse af BIM i byggeriets udførelse undersøges:
- Med BIM kan entreprenøren automatisk få opgørelser over entreprisens omfang. Hvis der er tale om opsætning af gipsvægge i et nybyggeri, vil han kunne se det samlede areal, og han vil blive gjort opmærksom på særligt komplicerede delopgaver – f.eks. antal hjørner på en gipsvæg. Hvis der er skabt en standard for dataudtrækket, vil kalkulationssystemet automatisk kunne oplyse, hvor mange søm, hvor mange kvm. gipsplade osv., der skal bruges.
- Når man i kalkulationssystemet kobler den informationen med leverandørernes priser, og når man samtidig regner overenskomstaftalernes prissatser ind, kommer man frem til en meget nøjagtig tilbudspris
Entreprenøren får ikke bare en nøjagtig beregning. Han får også et langt bedre udgangspunkt for selve produktionen. Modsat almindelige licitationer har han meget tidligt komplette styklister og overenskomstbaserede akkordoplæg. På den måde kan han altså gå direkte til arbejdet efter den vundne licitation, siger Thomas Gregersen.
Før det er muligt at trække kalkulationsrelateret information om f.eks. en gipsvægsentreprise ud af BIM-modellen, skal der imidlertid være enighed om, præcis hvad en gipsvæg består af, og hvordan den sættes op. Der skal kort sagt på en række områder formuleres standarder, som rådgiverne kan kode BIM-modellen med. Thomas Gregersen indstiller til, at brancheorganisationerne skal gå sammen om at løse problemet.
- Der er åbenlyse fordele i at automatisere tilbudsgivning og produktionsplanlægning, men det kræver et samarbejde mellem byggeriets interessenter. Her skal de relevante organisationer for de udførende og materialeproducenterne spille en central rolle.
Der er en myte om, at det er både svært og dyrt at nå de standarder, men skal de bare bruges til tilbudsberegning- og produktionsplanlægning, er det bestemt rentabelt. Det er imidlertid nødvendigt, at standarderne findes på brancheniveau, ellers når byggeriet aldrig den automatisering, det har brug for, understreger Thomas Gregersen.
Implementeringsnetværket forDet Digitale Byggeri består af organisationerne Bygherreforeningen, DanskeArkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Byggeri,TEKNIQ, DI Byggematerialer og BAT-Kartellet. Netværket er dannet for at hjælpebranchens virksomheder med omstille sig til nye, digitale arbejdsprocesser.
tøtte
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken
Byggebranchen kan ikke sætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen på pause, da en ny virkelighed står for døren til nytår, mener Magnus Sommer, bæredygtighedschef hos gulvproducenten Timberman