Nyt evalueringssystem (CREDIT) måler bygningers kvalitet på grundlag af bruger-tilfreds
18-01-2010
Når bygninger skal vurderes, skal vi væk fra udelukkende at se på, hvor meget man kan minimere omkostningerne og i stedet fokusere på, hvor god bygningen er til at imødekomme de aktiviteter, der skal foregå i bygningen.
F.eks. hvor god universitetsbygningen er til at understøtte studiemiljøet, hvordan en given bygning klarer at danne ramme om de ansattes udførelse af opgaver og deres arbejdsmiljø, og hvor god et givent hus eller lejlighed er til, at beboeren kan skabe et hjem.
Det er de kvaliteter, der skal fremmes i nybyggeriet, mener seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Og han er ikke alene, for han sidder som dansk repræsentant og koordinator i netværket CREDIT (Construction and Real Estate Developing of Indicators for Transparency). Netværket har udviklet rammerne til et nyt system, hvor man kan evaluere bygningers kvalitet på en lang række punkter, hvor brugernes bedømmelse indgår med særlig vægt.
Alt sammen med det formål at udvikle og forbedre byggeriet, så bygninger på bedste vis opfylder brugerne og ejernes behov.
”fortsætter…”
Evalueringssystemet går på tværs af landegrænser i de nordiske/baltiske lande og omfatter foruden Danmark således også Finland, Norge, Sverige, Island, Estland og Litauen. Landenes repræsentanter kommer fra både byggeforskningen, bygge- og ejendomserhvervet, organisationer og myndigheder.
Foruden evaluering af selve bygningen omfatter CREDIT-systemet også evaluering af processerne ved udførelsen af bygningen og af driften i bygningens levetid.
Målet med evalueringssystemet er, at det skal fungere som drivkraft i udviklingen af byggeri, drift og processer ved, at virksomheder og bygherrer frivilligt lader deres bygninger og byggeprocesser bedømme på en række punkter, der giver oplysninger om bygningernes egenskaber. At få ”gode karakter” her vil således kunne bruges som konkurrenceparameter ved fremtidige byggeopgaver.
- Så vidt vides er det første gang, at så mange forskellige vinkler på byggeri, fra traditionelle tekniske og økonomiske forhold over miljømæssige emner og &livet i bygningen& til drift og selve byggeprocessen, er samlet i ét system af indikatorer, siger Niels Haldor Bertelsen.
Han fremhæver, at kuglerne nu er støbt til et internationalt evalueringssystem. Forskerne opfordrer derfor nu de nordisk/baltiske landes myndigheder, organisationer, byggevirksomheder, bygherrer og brugere til at trække i arbejdstøjet og føre systemet ud i virkeligheden. CREDIT-systemet bygger på kendte målemetoder og data, som landenes myndigheder og bygherrer allerede ligger inde med.
- Selv om de foreliggende data ikke dækker alle hjørner af byggeområdet, og der skal en del koordinerende arbejde til for at harmonisere målemetoder og målepunkter på tværs af landene, så vil det være et kæmpe skridt i den rigtige retning, mod et bedre, mere rationelt og brugerdrevent byggeri, så vi kan komme bl.a. byggeskader, dårligt indeklima og uhensigtsmæssige byggeprocesser til liv", siger Niels Haldor Bertelsen.
I første omgang er det kun de nordiske/baltiske lande, som systemet af indikatorer er rettet imod, men det er ambitionen på længere sigt at brede det ud på det internationale bygge- og ejendomsmarked. Det vil kunne styrke virksomhederne i den internationale konkurrence og samarbejdet mellem landene om international benchmarking.
CREDIT-systemet bliver fremlagt og diskuteret på en afsluttende workshop i København den 25. og 26. januar 2010 under overskriften &7th Nordic/Baltic CREDIT workshop on international benchmarking&.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har finansieret den danske del af det nordisk/baltiske CREDIT-system.
tøtte
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken
Byggebranchen kan ikke sætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen på pause, da en ny virkelighed står for døren til nytår, mener Magnus Sommer, bæredygtighedschef hos gulvproducenten Timberman