UgensErhverv.dk

Kollektiv trafik og ny teknologi er vejen frem

Med en stigende CO2-udleding fra trafikken, bør Danmark øge satsningen på kollektiv trafik og ny teknologi, mener Ingeniørforeningens trafikeksperter

14-01-2010

En velfungerende, billigere og let tilgængelig togdrift vil kunne flytte mange af de danskere, der hver dag holder i kø på landets indfaldsveje til at tage toget.
Det mener et klart flertal af de ingeniører, der til daglig beskæftiger sig med trafikplanlægning inden for både bane- og vejområdet. Det fremgår af en undersøgelse, som Ingeniørforeningen har foretaget.

Formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft, mener derfor, at politikerne bør tage fagkundskabens anbefalinger til sig, inden milliarderne kastes efter mere asfalt.

- Hurtigere tog uden forsinkelser er et naturligt mål i sig selv. Men hvis der for alvor skal flyttes personer fra bilerne og over i togene, er det nok så væsentligt, at adgangen til stationerne bliver bedre, siger Lars Bytoft.

Hele 85 pct. af trafikingeniørerne peger på, at pendlere let skal kunne tage bussen til stationen, og at bilister skal kunne stille deres bil i umiddelbar nærhed af de relevante perroner, hvis de stigende trængselsproblemer omkring Danmarks større byer skal reduceres.

- Vi ved, at bilen bliver brugt til lokale ture som for eksempel at hente børn og indkøb. Derfor skal det gøres lettere for den enkelte, at kombinere bil og tog uden hverdagen bliver ødelagt. Der er forholdene i dag langt fra optimale, siger Lars Bytoft, og understreger at et stort flertal af eksperterne også peger på lavere billetpriser som en oplagt mulighed.

Positive tiltag løser ikke problemerne alene, og derfor peger et stort flertal af de adspurgte eksperter i øvrigt på, at teknologien kan hjælpe.

- Trængselsafgifter og betalingsring omkring de større byer er klare bud på løsninger, hvis der skal ændres på danskernes transportvaner. Indtil nu er arbejdet med roadpricing og omlægning af registreringsafgiften tydeligvis strandet, hvilket er dybt beklageligt. Når der foreligger en model, er det samtidigt vigtigt, at en eventuel indtjening herfra naturligvis øremærkes til forbedring af og forskning i, hvordan danskerne får en endnu mere klimavenlig og effektiv infrastruktur, hvor der samtidig spildes så få timer som muligt. Det er på høje tid, at vi kommer ind i en positiv spiral, siger Lars Bytoft.

tøtte

Se ingeniørernes svar her…


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken