Nye typer korrosionsskader i vvs-installationer i kølvandet på brug af plast og rustfrit stål
11-01-2010
Selvom rør af varmforzinket stål i nutidens vvs-installationer stort set er erstattet af mere korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål, så er risikoen for alvorlige og kostbare korrosionsskader fortsat til stede. Det skyldes, at rør af plast og rustfrit stål ikke giver korrosionsbeskyttelse af andre metaldele i vvs-installationen.
Forebyggelse af disse nye korrosionsskader er blandt emnerne i den nye SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, der er en opdateret og udvidet udgave af SBI-anvisning 129 fra 1982 om samme emne.
- En af de centrale fornyelser i anvisningen er, hvordan vvs-installationer kan udføres med de nye rørtyper, så korrosion undgås eller reduceres mest muligt, fortæller seniorforsker Erik Brandt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, der har været redaktør på anvisningen.
- Men derudover er anvisningen udvidet med et afsnit om kvalitetssikring af brugsvand og forholdsregler mod vækst af legionella-bakterier og andre mikroorganismer, der kan have bedre vækstvilkår i plastrør, forklarer Erik Brandt.
Særligt komplicerede er korrosionsforholdene i forbindelse med udbedring af skader i eksisterende installationer, hvor nye dele ikke altid er forenelige med de eksisterende; men også den lokale vandkvalitet har betydning for risikoen for korrosionsskader.
- Rør i varmforzinket stål sikrer, at messingdele til ventiler og fittings får en katodisk korrosionsbeskyttelse; men det sker ikke ved anvendelse af plast- og rustfri stålrør, og der er seneste år set et stærkt stigende antal skader på messingventiler, som er korroderet efter en kort årrække i områder med hårdt vand med høj ledningsevne, siger civilingeniør Frank Fontenay fra rådgivningsvirksomheden Force Technology, hvis korrosionsspecialister har stået for revisionen af anvisningen og været forfattere på hovedparten af de nye afsnit.
Den største del af anvisningen handler om korrosion i brugsvandsinstallationer, men derudover behandles korrosionsforholdene også for afløbsinstallationer, anlæg til behandlet vand, centralvarmeanlæg, dampanlæg, fjernvarme- og fyringsanlæg samt solvarmeanlæg og kølesystemer.
Også korrosion udvendigt på rør i bygninger gennemgås med særligt fokus på rørinstallationer i svømmehaller; ligesom anvisningen giver en generel indføring i mekanismerne bag korrosion.
SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, er rettet mod byggeriets projekterende og udførende parter samt vvs-installatører og studerende.
Anvisningen er på 152 sider, koster 380 kroner ekskl. moms
tøtte
Mere om anvisningen her…
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken