UgensErhverv.dk
Danske streger i VäxsjöTræmaterialets egenskaber er i fokus i morgendagen

Danske streger i Växsjö

Ny tennishal skal manifestere mulighederne inden for arkitektur og træbyggeteknik på en ressource-/energivenlig og bæredygtig måde

22-12-2009

Kent Pedersen Arkitektfirma ApS har vundet 1. præmie i den åbne internationale arkitektkonkurrence om ”Ett nytt byggnadskoncept för morgondagens tenniscenter” i Växjö i Sverige.
193 forslag fra 23 forskellige lande var indsendt til bedømmelse.

Konkurrenceudskriveren Södra, der i samarbejde med Välle Broar, CBBT (Centrum för byggande och Boende med Trä) Sveriges Arkitekter og Martinsons, havde især sat fokus på mulighederne inden for træbyggeteknik.

Konkurrenceudskriveren ønsker således at udnytte træmaterialets egenskaber til en løsning som fastholder høj kvalitet, er rationelt og som efterhånden vil være mulig at serieproducere for opførelse flere steder.
Det er samtidig hensigten, at hallen skal manifestere mulighederne inden for arkitektur og træbyggeteknik på en ressource-/energivenlig og bæredygtig måde.
Hallen skal danne en imødekommende og velfungerende ramme om fremtidens tennisspil som mødested for unge, gamle, motionister og konkurrencespillere, herunder spillets sociale og pædagogiske sider.

Det vindende projekt bygger på enkle markante konstruktioner, der parvis danner de enkelte tennisbaner (addition), som konceptuelt er sænket i en amfi-lignende situation.

Dommerbetænkningen beskriver bl.a. vinder projektet således:

- Forslaget har på overbevisende måde løst konkurrenceprogrammet. Hallen har for tennisspillet en meget velgennemtænkt funktion med et godt lysindtag, hallen er samtidig multianvendelig til forskellige store arrangementer. Den enkle form og det enkle konstruktionsprincip fremhæver træets styrke og karakter”.

Konkurrenceholdet i Kent Pedersen Arkitektfirma ApS bestod af Kent Pedersen, Marie Preisler-Berthelin og Jakob Suhr Lundh, alle arkitekter maa.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner