UgensErhverv.dk

Danskerne vil have mere asfalt

Danskerne er trætte af bilkøer. Derfor står asfalt højt på ønskelisten hos seks ud af ti danskere

22-12-2009

Et flertal af danskerne og et flertal af politikere i Folketinget vil nu gerne have endnu mere asfalt, så det er til at komme frem.
En Gallup-undersøgelse lavet for Berlingske Tidende slår fast, at 57 pct. af danskerne er enig eller overvejende enig i, at der ved næste trafikforhandling i 2011 skal mere asfalt på dansk jord. Og et flertal i Folketinget er nu også parate til at sætte mere fokus på vejnettet frem for den kollektive trafik.

Indtil videre er to tredjedele af de 94 mia. kr. fra sidste trafikforlig brugt til jernbanen. - Og det er i sig selv godt nok, men generelt er der behov for en ny, langsigtet vision, som kan sikre en infrastruktur, hvor tiden ikke spildes i trafikken – hverken i den kollektive trafik eller på vejene – og hvor infrastrukturen understøtter dansk vækst, konstaterer DI’s chef for infrastruktur, Michael Carlsen.

En nylig DI-undersøgelse viser, at om mindre end ti år vil danskerne hver eneste dag spilde næsten 500.000 timer i trafikken. Og hvis der dagligt spildes det antal timer i trafikken, bliver det samfundsøkonomiske tab i løbet af et år på mere end 25 mia. kr.. Heraf er det pendlere og erhvervstrafik, der betaler 85 pct. af regningen.
DI’s chef for infrastruktur peger da også på, at den trafikale udfordring er, at personer og varer bevæger sig stadig mere rundt i Danmark og mellem Danmark og resten af verden.
- Om det så bedst foregår på vej eller skinner, ad søvejen eller via luftrummet er i det store hele underordnet. Det vigtigste er, at det kan foregå miljøvenligt og effektivt, så det understøtter den økonomiske vækst, mener Michael Carlsen.


”fortsætter..”



Selv om den kollektive togtrafik har fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning de næste ti år frem, så vil det ikke automatisk give en mere klimavenlig transport eller få folk til at bestorme togene. DI’s chef for infrastruktur peger på, at en del af problemet er, at Danmark er sakket teknologisk bagud.

- Det skyldes dels det uintelligente danske afgiftssystem, der ikke stimulerer til nye miljøvenlige biler, og dels at det er rasende dyrt at indhente efterslæbet på eksempelvis togtransport, da højhastighedstog kræver et nyt skinnenet, elektrificering og nye tog, siger Michael Carlsen.

Ifølge ham er det et faktum er, at hvis vi vil en mere klimavenlig transport og sikre et transportsystem, der kan matche økonomisk vækst, så skal der investeres markant i nye infrastrukturer mange år frem.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6