Strategisk satsning skal give Fibertex adgang til markeder, hvor der er planlagt store fremtidige investeringer i blandt andet infrastruktur
21-12-2009
Den Aalborg-baserede producent af nonwovens (ikke-vævede tekstiler), Fibetex, etablerer sig fra årsskiftet med fabrik i Sydafrika for herfra at producere og sælge nålefiltprodukter. Først og fremmest geotekstiler til anvendelse ved bygning af bl.a. vejanlæg, men også produkter til den voksende sydafrikanske bilindustri.
Baggrunden for etableringen er, at Fibertex ser et meget stort potentiale i regionen. Alene i Sydafrika er det allerede på nuværende tidspunkt besluttet at investere mere end 500 mia. kr. i forbedringer af landets infrastruktur over de næste fem år. Og i nabolandene er tilsvarende investeringer på tegnebrættet.
- Der er tale om en betydelig udbygning af infrastrukturen i store dele af det sydlige Afrika, som oven i købet vil tage til i omfang i de kommende år. Store vejprojekter, brobygningsprojekter og lignende er sat i gang og flere er på vej. I sådanne projekter indgår geotekstiler som et uundværligt element, og her kommer vi ind med vores højteknologiske produktion til konkurrencedygtige priser, siger Fibertex Industrial Nonwovens& adm. direktør Jørgen Bech Madsen.
”fortsætter…”
Fibertex-direktøren forventer, at lokal produktion på et topmoderne anlæg og salg af geotekstiler kombineret med lave produktionsomkostninger og Fibertex Industrial Nonwovens& mangeårige ekspertviden på området vil gøre Fibertex i Sydafrika til en attraktiv leverandør og samarbejdspartner.
Også bilindustrien vokser kraftigt i det sydlige Afrika, og det giver Fibertex gode muligheder for lokalt at producere en række forskellige produkter, som i dag kun i mindre omfang bliver produceret til denne industri i Afrika.
For Fibertex, der er ejet af industrikoncernen Schouw & Co., er der tale om en strategisk satsning. Efter indkøring af fabrikken og opbygning af markederne ser Jørgen Bech Madsen et stort fremtidigt potentiale i den sydafrikanske satsning:
- Vi har ansat kompetente folk med erfaring fra industrien til at drive fabrikken, så vi kommer ikke til at binde betydelige centrale ledelsesressourcer i projektet. Fabrikken får et højteknologisk, meget moderne og konkurrencedygtigt produktionsanlæg, og vi leverer et fuldt Fibertex-koncept, det vil sige teknologi og viden - både i forhold til produktion og administration, siger Jørgen Bech Madsen. Virksomheden vil få godt 40 ansatte.
Den årlige omsætning i det sydafrikanske selskab forventes at blive ca. 60-80 mio. kr., og det er forventningen, at selskabet inden for en kort årrække vil opnå et pænt indtjeningsniveau. Set i et strategisk langsigtet perspektiv er projektet også et brohoved - ikke alene til det sydlige Afrika, men med tiden også til andre markeder på den sydlige halvkugle, som for eksempel Australasien, Indien, Mellemøsten og Sydamerika.
- Vi ser som ejere store muligheder i satsningen, som på en og samme tid yderligere internationaliserer Fibertex og gør Fibertex Industrial Nonwovens til en lokal og regional spiller, der kan tage konkurrencen op med de øvrige nonwovens-producenter i denne del af verden, siger adm. direktør Jens Bjerg Sørensen, Schouw & Co.
Det sydafrikanske selskab ejes i fællesskab af Fibertex, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og det sydafrikanske selskab Safyr, som er ejet dels af lokale industrispecialister, dels af Industrial Development Corporation (IDC) - Sydafrikas pendant til Vækstfonden. Fibertex investerer ca. 25 mio. kr. i selskabet og opnår en ejerandel på 26 pct. IFU har tidligere deltaget i et tilsvarende Fibertex-projekt i Malaysia, og Fibertex har mulighed for på sigt at overtage IFUs ejerandel på 25,8 pct..
tøtte
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs marts 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6