PCB-kamp afgjort

Det var ok, at Københavns Kommune forlangte finsortering af PCB-holdigt byggeaffald i en stor byggesag. En vigtig principiel afgørelse, mener kommunen

18-12-2009

Det var helt i orden, da Miljøkontrollen (nu Center for Miljø) i Københavns Kommune tilbage i 2007 bad DSB om at finsortere sit PCB-forurenede byggeaffald.

En opgave, der påførte DSB en sekscifret ekstraregning i forbindelse med nedrivningen af en bygning på Kalvebod Brygge, som skulle give plads for Rigsarkivet. DSB klagede over kravet til Statsforvaltningen, myndigheden der vurderer, om der er dækning i lovgivningen for en kommunes regler og forskrifter.

En principiel sejr
I en nylig afgørelse har Statsforvaltningen så klart afgjort, at kommunen var i sin fulde ret til at kræve sorteringen gennemført. En afgørelse, som er blevet modtaget med glæde og en vis lettelse i kommunen.

- Det er en principiel og fremadrettet meget vigtig afgørelse omkring kravene til sortering af forurenet affald, både indenfor PCB og andre problemstoffer. Og den er også vigtig, fordi vi i de to år, hvor sagen har kørt, har fulgt samme retningslinjer, som i DSB-sagen, siger Jens Nejrup, områdechef for Kalvebod Miljøcenter.

Han vurderer, at sagen kunne have ført til et større erstatningskrav fra DSB, hvis sagen var gået kommunen imod. Dertil kunne forudses erstatningskrav fra sagerne over de sidste par år.

Mere fokus på PCB i kommunerne
- Med afgørelsen har kommunerne fået et væsentligt bedre grundlag til at kræve PCB-holdigt byggeaffald sorteret og bortskaffet forsvarligt, også selv om nedbrydningen betyder, at der skal bruges værktøj til yderligere findeling for at få affaldet rent nok til genanvendelse, siger Jens Nejrup.

Han mener, afgørelsen baner vejen for, at andre kommuner kan følge Københavns eksempel og ikke behøver ryste på hånden ved udsigten til et retsligt efterspil, når man forlanger byggeaffaldet fra større byggesager grundigt sorteret.

- Og jeg fornemmer, at en række kommuner allerede nu har flere sager med PCB undervejs. I Århus, Aalborg og Odense er der i dag et fokus, så man kan sige, at PCB-problematikken er rykket vestpå og ikke kun er noget, man bekymrer sig om i København.

Fortsættes ...


Myndigheder mere på banen
Ifølge Jens Nejrup har sagen med DSB også været gavnlig for myndighedernes syn på PCB.

- Miljøstyrelsen skulle udtale sig om loven på området i forbindelse med sagen. Og hvor vi tidligere ikke kunne få en tilkendegivelse om, hvordan PCB skulle håndteres, er styrelsen blevet meget skarpere. Også i Erhvervs- og Byggestyrelsen er der nu vilje til at se nærmere på PCB-forurenede bygninger, som man tidligere nærmest afviste eksisterede, siger Jens Nejrup.

Nejrup har været en af pionererne omkring PCB-problematikken i bygninger og stod for et par år siden bag en stikprøveundersøgelse i Københavns Kommune. Den viste, at miljøgiften var langt mere udbredt end hidtil antaget. Undersøgelsen blev startskuddet til en registrering af samtlige af kommunens egne bygninger, der anvendes til skoler, børnehaver mv., og udarbejdningen af en PCB-vejledning for registrering og håndtering af PCB-holdige materialer og byggeaffald. En vejledning som rådgiveren Golder Associates var med til at udarbejde. Den er målrettet kommuner, bygherrer og rådgivere (se www.kk.dk/miljoe under erhverv, affald).

rughede@odsgard.dk


Sorteringskrav var i orden
Striden mellem DSB og Københavns Kommune startede, da Miljøkontrollen forlangte byggeaffaldet fra nedrivningen og renoveringen sorteret efter PCB indhold.
Fugemasser, beton og andet byggeaffald med over 50 ppm (50mg/kg) PCB skulle destrueres på Kommunekemi som normalt for farligt affald, betonaffald under 0,02 ppm kunne frit genanvendes, mens betonaffald mellem 0,02 og 50 ppm ikke var farligt affald, men heller ikke rent. Det kunne i visse tilfælde genanvendes, ellers skulle det sendes til deponi hos Kommunekemi eller AV Miljø. Betonaffald med lavt PCB indhold kan i særlige tilfælde bruges som opfyldning på byggegrunden, men f.eks. ikke til grusstier i børnehaver, hvor det kan ende, når materialerne er til fri genanvendelse.
I alt var der 516 tons betonbrokker med et indhold på mellem 0,02 og 50 ppm i den gamle DSB-bygning.
Kommunen har ingen hjemmel
Kommunen traf beslutningen om håndtering af betonaffald mellem 0,02 ppm og 50 ppm på baggrund af svensk og norsk lovgivning, fordi der ikke fandtes nogen dansk grænseværdi for, hvad der er rent. Det gjorde kommunen, fordi man - trods rykkere - ikke kunne få nogle udmeldinger fra Miljøstyrelsen, og fordi det er kommunen, som anviser, hvordan affald skal bortskaffes.
DSB mente, at byggeaffald under 50 ppm var almindeligt erhvervsaffald, og at nedknust beton under 50 ppm var til fri genanvendelse. Endelig påpegede DSB, at der tilsyneladende ikke var hjemmel i loven til at forlange yderligere sortering og neddeling af affaldet med brug af værktøj/maskiner udover affaldsfraktionerne fra nedbrydningen.
Og kommunens krav gjorde det nødvendigt at afskære den PCB-forurenede beton med brug af værktøj.
Fuld opbakning
Men kommunen holdt sig inden for lovens rammer, afgjorde Statsforvaltningen. Forinden havde Miljøstyrelsen fastslået, at en kommune har lov til at vurdere, hvornår byggeaffaldet indeholder forurenende stoffer, der kan sive ned og forårsage forurening af grundvandet. Kommunen kan derfor kræve sortering, genanvendelse og deponering, hvad enten det kræver værktøj eller ej. Og affald med under 50 ppm PCB er affald med indhold af forurenende stoffer.
Samtidig må byggematerialer til genanvendelse kun være sten, tegl og betonaffald, som er rent og frit for forurenende stoffer i form af træ og andre organiske materialer, tjære, sod, lak- og malingrester, PCB-fugemasser etc.
Statsforvaltningen konkluderede derfor, at kommunens sorteringskrav og grænseværdier var i orden, også fordi det ikke var et tilfældigt krav, men udsprang af erfaringer og miljøreguleringer i Norge og Sverige.

- mir