UgensErhverv.dk

Energihimlen venter om hjørnet

Vedvarende energi til klimastyring af bygninger foran gennembrud.

26-11-2004

I årevis har mange sukket efter den dag, hvor vedvarende energi for alvor kan konkurrere med olien som energikilde. Både for at slippe for at fylde flere oliedollars i lommerne på rige oliesheiker og af hensyn til temperaturen i det globale drivhus. Alligevel har den vedvarende energi aldrig for alvor rykket i det store energiregnskab, men det er ved at ændre sig nu.
I et EU-støttet udviklingsprojekt for energistyring af bygninger vil Cowi vise, at der kan spares store mængder energi med bæredygtige løsninger.
Ved at styre rumtemperaturen med klimabælter med væskefyldte rør indstøbt i betondækkene kombineret med en varmepumpe, der trækker varme/kulde fra nærtliggende havvand, kan der spares 30% på opvarmningen og 75% på afkølingen af bygningen. Projektleder Jens Ole Hansen fra Cowi betegner klimabæltekonceptet som ’enkelt men genialt’.

- Principperne er velkendte og kan let kopieres til andre byggerier. I stedet for havvand kan man bruge grundvandet eller borehuller i stor dybde, siger Jens Ole Hansen.

Klimabælter i betonelementer
- Rumopvarmning via betondækkene er brugt i adskillige europæiske byggerier, og i Norge, Holland og Sverige har man mange eksempler på brug af jordvarme og energilagring i undergrunden. Hele den nye bydel i Malmø, hvor Turning Torso er opført, bruger således jordvarme. Men skal de principper, vi har anvendt, for alvor slå igennem herhjemme, så kræver det en tilpasning til vores byggeskik, siger Jens Ole Hansen.

- I Skuespilhuset indstøber vi klimabæltet i betonen på stedet. Da det danske byggeri er baseret på elementbyggeri, arbejder vi i øjeblikket på at udvikle færdigstøbte betonelementer med indbyggede plastslanger, fortæller Reto M. Hummelshøj, Cowi, der er projektleder på et PSO ELFOR støttet udviklingsprojekt om disse termoaktive konstruktioner.
Udviklingsarbejdet foregår i et samarbejde mellem Cowi, BYG-DTU, TI og en betonelementproducent.

- I forsøgsopstillingerne har de færdige betonelementer vist sig at have præcis de energimæssige egenskaber, vi ønskede. Det svære er de samlede systemløsninger, men det ser nu også lovende ud, siger Reto M. Hummelshøj, der tror på en kommerciel lancering inden for ret nær fremtid.

- De projektmidler, vi har modtaget fra EU, gives til projekter, der skal demonstrere energiløsninger og byggeprincipper, som kan omsættes til almindelige markedsførte løsninger indenfor ca. fem år. Det tror vi på, at det her kan, slutter Jens Ole Hansen, der ser en stor fremtid for disse løsninger til energitunge kontorbyggerier, udstillingshaller og museer.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs marts 2026 udgaven her

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040