UgensErhverv.dk

Christian Hansen: Arkitekt og kosmopolit

Ny bog om arkitekten Christian Hansen liv og virke som arkitekt

17-12-2009

Arkitekten Christian Hansen (1803-83) kom i 1833 til Athen i Grækenlands skæbnetime. Efter frigørelsen fra det mægtige tyrkiske rige skulle det ny Grækenland opbygges og man valgte symbolsk flækken Athen som den nye hovedstad. I denne omstilling fra landsby til metropol kom den danske arkitekt til at spille en afgørende rolle.

Det kan man læse om bogen ”Arkitekten Christian Hansen”, hvor forfatteren mag.art. i historie Ida Haugsted beskriver Christian Hansens liv og virke som arkitekt.

Christian Hansen og hans bror, Theophilus Hansen, var begge blandt deres generations betydeligste europæiske arkitekter. Begge har sat deres umiskendelige præg på to af Europas hovedstæder – Christian på Athen og Theophilus på Wien.

Hele 26 år arbejde Christian Hansen i udlandet inden han i 1857 kunne ”vende tilbage til Fædrelandet med mange gode Erfaringer”.

Det var således en kosmopolit, der vendte tilbage med forbindelser ikke blot til den kulturbærende elite i Danmark, men i hele Europa. Christian Hansen tiltrådte i Danmark et professorat i bygningskunst og blev også kongelig bygningsinspektør.

Bogen viser en dansk arkitekt, der behersker tegningen til fuldkommenhed og som hele vejen gennem livet formår at forny sig, men som også på sine gamle dage løb sig nogle fæle skuffelser i livet – måske på baggrund af en veludviklet selvbevidsthed.
Det var bl.a. et slemt slag for ham, at hans forslag til konkurrencen til det nye Kongelige Teater blev vraget til fordel for et forslag fra Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen.

Blandt Christian Hansens hovedværker herhjemme er Kommunehospitalet opført 1858-63.
Bogen dokumenterer i øvrigt, at det også Christian Hansen der er mester for væksthuset i Botanisk Have i København. Et arbejde, der hidtil har været tilskrevet giveren, brygger Jacobsen.

Bogen ”Arkitekten Christian Hansen – at vende tilbage til Fædrelandet med mange gode Erfaringer” er udgivet af forlaget Bogværket

tøtte

Læs mere om bogen her…


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6