UgensErhverv.dk

Nu er kommuneplanen kun et klik væk

Ti kommuner har udviklet digitale kommuneplaner

16-12-2009

Nu er det slut med at bladre sig igennem bunker af papir, når man som privat eller professionel har brug for at kende reglerne i kommuneplanen. Ti kommuner rundt om i Danmark har således i løbet af de sidste to år udviklet digitale kommuneplaner, så alle oplysninger nu kun er et par klik væk.
Samarbejdet indgår som eksempelprojekt i partnerskabsprojektet Plan09, der arbejder med at udvikle dansk plankultur.

Undersøgelser blandt professionelle brugere i eksempelkommunerne viser, at brugerne er meget begejstrede for den fleksible adgang til oplysninger på alle tider og fra alle steder, som er muligt med en digital kommuneplan – frem for en traditionel papirudgave.

Desuden oplever de, at forskellige søgefunktioner gør det langt lettere at finde frem til netop det materiale, de har brug for i en konkret sag. Til gengæld er forventningen så også, at kommuneplanen er tilpasset webmediets form. Både når det gælder design og skærm-læsevenligt sprog.

”fortsætter…”




Eksempelkommunerne indgik undervejs i projektet i et netværk, hvor hver enkelt kommune bidrog i forhold til ambitioner og muligheder. Nogle eksperimenterede f.eks. med valg af software og styresystemer. Andre fokuserede på at uddanne planlæggere til at skrive mere målrettet til et digitalt medie. To af kommunerne satte ind over for politikere og kolleger i andre dele af administrationen for at forankre det nye planformat bedst muligt i organisationen.

Landets øvrige kommuner var desuden inviteret til workshops undervejs. Kommunerne kunne også følge arbejdet løbende på en weblog.

Otte af de ti eksempelkommuner er allerede gået i luften med en digital kommuneplan. Den niende følger efter nytår i 2010.

Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen.
Projektet afsluttes i 2009 efter tre års arbejde med at styrke udviklingen af den kommunale plankultur. Primært er det sket ved at udbyde eksempelprojekter til kommuner inden for rammerne af Kommuneplan 2009. Plan09s sekretariat har også sat en række aktiviteter i gang.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6