UgensErhverv.dk

Ekstrapræmie: Nu 50.000 kr. for hver ny lærling

Lærlinge-tilskuddet øges og det viser, at undervisningsministeren har lyttet til SMV&erne, mener Håndværksrådet.

10-12-2009

Det bliver nu langt mere attraktivt at tage nye lærlinge. Ændringerne i loven om Arbejdsgivernes ElevRefusion, AER-loven, blev den 8. december 2009 vedtaget med stemmer fra samtlige partier i Folketinget. Dermed er den sidste usikkerhed om tilskud til arbejdsgivere for nye uddannelsesaftaler ryddet af vejen, og det glæder Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for over 20.000 små og mellemstore virksomheder.

- Det har hele tiden været Håndværksrådets holdning, at en præmie- og bonusordning skulle være mere omfattende end de 16.000 kr., som er blevet udbetalt af AER fra i sommer. Derfor er vi meget glade for den forhøjede præmie- og bonusordning, som nu giver op til 50.000 kr. for uddannelsesaftaler, der bliver indgået i perioden 5. november 2009 til 31. december 2010, siger Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder i Håndværksrådet.

Langt fra teori til praksis
Interessen for ordningen er stor, og selvom der er bred tilfredshed med forliget i Danmarks små og mellemstore virksomheder, giver det også anledning til en masse spørgsmål fra både mestre, kommende lærlinge og deres forældre.

På Håndværksrådet hjemmeside kan man læse et udvalg af typiske spørgsmål og svar, som ikke kan læses direkte ud af forligsteksterne.


Fortsættes ...




- Der kan være meget langt fra overordnede forligstekster til praktisk hverdag for små og mellemstore virksomheder. Det antyder i hvert fald de mange spørgsmål, jeg har modtaget, siger Heike Hoffmann.

- Derfor har vi valgt at bruge tid og kræfter på at omsætte forligsteksternes formuleringer til praktisk hverdag. Hvor vi selv er i tvivl, finder vi svarene i samarbejde med bl.a. Undervisningsministeriet, som er meget behjælpelig med især fortolkningen af detaljer i forligsteksterne.

Listen over spørgsmål og svar er ikke udtømmende, men den bliver løbende opdateret, når Håndværksrådet får supplerende spørgsmål og finder frem til svarene herpå.

- Jeg kan kun opfordre Håndværksrådets medlemmer til at spørge ind til alt, hvad man måtte være i tvivl om. Jo flere spørgsmål og svar, jo nemmere bliver det at indgå de uddannelsesaftaler, som vi har så hårdt brug for lige nu, opfordrer Heike Hoffmann.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6