UgensErhverv.dk

Energifrås i erhvervsbyggeriet

Videncenter: Spar op til 25 pct. på energien i erhvervsbyggeri

08-12-2009

Mange kontor-, butiks- og offentlige ejendomme fråser med energien og kan opnå store besparelser ved at energirenovere. Det viser nye data fra Videncenter for energibesparelser i bygninger.

Videncenter for energibesparelser i bygninger har indsamlet data for energiforbruget i bygninger, der bliver brugt til detailhandel, administration, serviceerhverv og offentlige formål, herunder skoler. Tallene viser, at der er store potentielle besparelser at hente – helt op til 25 procent – på el-regningen, og at der er korte tilbagebetalingstider for især forbedring af belysning og ventilation.
Energirenovering er en god investering

- Overforbruget af energi betyder, at ejendommene er dyrere i drift end nødvendigt, og samtidig er de med til at belaste klimaet unødigt. Derfor er energirenovering og energiforbedring en rigtig god investering, både set fra et økonomisk og et miljømæssigt synspunkt, siger Vagn Holk, centerleder for Videncenter for energibesparelser i bygninger.

- Vi har lagt et værktøj ud på Videncenterets hjemmeside, der på en overskuelig og letforståelig måde viser, hvor store gennemsnitsbesparelser der kan opnås i forskellige bygningstyper. For erhvervsejendomme er der så meget at spare, at investeringen i flere tilfælde vil være tjent hjem på kun fire år,” siger han.

”fortsætter…”



Videncentrets data viser, at den gennemsnitlige besparelse på ventilation og belysning er på næsten 25 procent, mens besparelsen på varme kan være op til 7 procent ved at modernisere varmeanlæg og 8 procent ved forbedret vægisolering.

- Selv om tallene ser høje ud, er det et gennemsnit, hvilket igen betyder, at mange ejendomme kan opnå endnu større besparelser. Det understreger, at det er en rigtig god ide for ejerne at gennemgå deres bygninger for at gøre dem energieffektive,” siger Vagn Holk.

Informationerne hentes fra konkrete energimærkninger af erhvervsbygninger over hele landet, hvor det er muligt at gennemføre rentable energispareforanstaltninger. Ud fra disse data ses, hvor meget der kan spares, hvis alle rentable energispareforslag gennemføres. For erhvervsejendomme er tallene baseret på energimærkninger i 3.193 bygninger (varme), 1.384 bygninger (belysning) og 447 bygninger (ventilation).

Værktøjet på Videncenterets hjemmeside er under fortsat udvikling og vil i løbet af nogle måneder blive udvidet til at omfatte alle energimærkninger udført siden 2006. P.t. er der indsamlet data fra 112.000 energimærkninger, og dette tal vil vokse i den kommende tid.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6